Spørgsmål: Hej Helle
Jeg er en pige på 22 år og jeg har haft det mærkeligt det sidste stykke tid! (Ca. En måned tror jeg).
Jeg har en hormonspiral, men jeg føler graviditets symptomer. Jeg har tit kvalme, mit underliv har lidt smerter og trækninger (varm følelse).
Jeg bliver hurtigt utilpas, får ondt i ryggen, lettere forstoppelse og føler mig meget “hormonel”. Mit problem er mere det, at jeg ikke har haft menstruation siden jeg fik spiral, og derfor har jeg ikke noget at gå ud fra!?
Jeg har den dejligste kæreste, og vi har snakket om at få en lille, og derfor er jeg meget i tvivl om, om det er ren indbildning, eller om jeg rent faktisk er gravid. Jeg kiggede mig i spejlet i dag og så, at min mave er begyndt at bule lidt ud lige over skambenet (mere end nogensinde).
Jeg plejer at sove på maven men har ikke kunnet det sidste stykke tid, fordi det trykkede ubehageligt, og jeg fik mere kvalme af det.
Jeg vil gerne lige have afklaret, hvad der sker, hvis jeg er gravid mens spiralen stadig er der? om jeg mister barnet?
Jeg fandt ud af i går, at jeg åbenbart selv er spiralbarn!! Mine forældre er desværre døde, så ingen kan fortælle mig noget om det.
Jeg er noget i chok, fordi jeg først begyndte at tænke på i går, at jeg kan være gravid, da jeg fik at vide jeg selv er spiralbarn.
Håber du vil fortælle mig lidt!!
Dbh.