Hej Anne.
Vi er et par (begge er 23 år), der gerne vil have et barn. Jeg er stoppet på p-piller for en uge siden, efter at have været på dem i 8 år. Jeg har læst en masse på nettet om p-pille stop mm., men der er stadig et par ting jeg ikke kan finde svar på.. Så jeg håber du kan hjælpe mig.
1. Jeg tager gravitamin, og har gjort det i ca. 2 måneder. Efter at have læst en masse på nettet, er jeg ofte stødt på pillen “ovarium-D 6”, der skulle forstærke ens æg og æggestokke. Jeg vil høre, om det ville være en god idé at tage dem, eller om jeg bare skal lade min krop selv om det?!
2. Så har jeg læst mange steder, at man ikke skal tænke for meget på det at blive gravid. Det må jeg indrømme jeg synes er svært. Jeg tænker næsten hele tiden på det.. Det er jo noget jeg virkelig ønsker, så det er svært at lade være. Er det rigtigt, at det har så stor betydning for at blive gravid eller kommer det an på hvem man er eller hvordan ser du på det??
Til sidst vil jeg bare høre, om der er noget vi hver især kan gøre, min kæreste og jeg, for at opnå den højt ønskede graviditet hurtigt?! 🙂
Ser frem til dit svar 😊
Hilsen