Hej
Jeg er gravid 6+2 og der er mistanke om en graviditet udenfor livmoderen. da jeg var til en tidlig scanning.
Min venstre æggestok/æggeleder var hævet mere end den anden og der var en sort klump at se inde i livmoderen, men det var ikke muligt, at se om der var noget derinde. Har fået taget mit HCG tal i tirsdags kl 15.30 og igen idag (torsdag) kl 08.30. Tallet var tirsdag 1765 og torsdag 2237, er det steget nok?
Hvor meget skal det stige, før det er normalt? Jeg har læst, at det skal fordobles på 3 døgn ca., når det er tidligt i graviditeten.
Jeg har haft en aften, hvor det gjorde meget ondt i venstre side. Men det er nu en uge siden og det er kun blevet til lidt muren i underlivet, som normalt kan opstå under graviditet.
Jeg er blevet scannet igen på Roskilde hospital og der kunne de ikke sige om graviditeten sad udenfor eller indeni livmoderen og heller ikke om der var noget foster. De ville dog ikke tage en scanner, som kan zoome længere ind, da de ikke mente, det ville gøre en forskel og det er jeg rigtig ked af nu.
Jeg er meget nervøs omkring dette, da jeg sidst jeg var gravid, var gravid uden noget foster. Der var intet at se i min livmoder og det resulterede i en udskrabning.
Håber på hurtigt svar og håber du kan forstå det på skrift. Dette er tit nemmere at forklare mundligt.
Mvh