Hej Bente,
Jeg har fundet ud af, at jeg er gravid for nogle uger siden. Dette er min første graviditet. Jeg har været til mit første lægebesøg, som var en mærkelig og overvældende oplevelse for mig. Min kæreste har været med mig ved lægen, har fulgt mig i tykt og tyndt igennem de sidste par uger, som har været plaget af kvalme, træthed, store humørsvingninger osv…
I starten glædede jeg mig over den positive test, men det har nærmere bevæget sig i den modsatte grøft efter de her 14 dage… jeg aner ikke ud og ind på dagene mere.
Jeg overvejer abort, for er jeg i virkeligheden klar til det her, er vi klar til det her… hvad hvis jeg ikke kan magte det, eller hvis min kæreste og jeg ikke skal være sammen altid.
Alle disse spørgsmål rummer mine tanker og dage og driver mig ud på et sidespor. Jeg der burde være i denne “søde ventetid”, som nogle kalder det. Er jeg normal, eller er jeg bare ikke klar?
Min kæreste og jeg har ikke været sammen længe, og det er måske også en af de grunde til jeg spekulere over… “hvad nu hvis det ikke går”. Burde jeg ikke være ovenud lykkelig nu? Er man ikke det, hvis det føles rigtig?