Kære Bente
Jeg er gravid for første gang; jeg fylder 38 om 2 måneder. Jeg blev gravid ved et uheld med en fyr, jeg mødte i sommer. Vi var uforsigtige, og selvom jeg tog en fortrydelsespille næste morgen, er jeg altså gravid i 8. uge. Det er sjældent, at jeg er så skødesløs.
Jeg er meget i tvivl om, hvad jeg skal gøre, og er ret ked af det. Jeg har en klump i maven, og tænker på det hele tiden. Fyren, som jeg ikke er kærester med, foretrækker en abort, men forstår min tvivl, og vil gerne være far (på et eller andet niveau), hvis det er dét, jeg vælger.
Jeg har længe ønsket mig brændende at finde en kæreste og få familie. Jeg har tidligere tænkt, at hvis en lignende situation opstod, ville jeg helt sikkert have barnet. Men nu hvor jeg er her, har jeg ikke lyst til at få et barn alene.
Min egen familie bor langt væk, og kan således ikke være til megen hjælp. Mit netværk i øvrigt er godt og min økonomiske situation er også udmærket.
Det er dog ikke så de praktiske omstændigheder, der bekymrer mig, men mere ensomheden og usikkerheden omkring at skulle få et barn alene. Jeg er selv vokset op hos min mor, og det har ikke været problemfrit, så jeg synes ikke, det er de optimale omstændigheder for et barn. Samtidig ved jeg jo udmærket at en stor del af ’rigtige’ familier brydes op.
Jeg føler at jeg, især min alder taget i betragtning, ikke kan tillade mig at smide dette væk, og at jeg ’bør’ få dette barn, selvom lysten ikke er der. Det er svært at skulle vælge en abort, fordi jeg er bange for at skulle fortryde det senere.
Jeg synes ikke, at jeg kommer meget videre i min beslutningsproces, og tiden går jo. Derfor skriver jeg til dig. Jeg har også overvejet om det kunne være en idé at tale med en psykolog (jeg har talt med veninder og min mor).