Hej Rie.
Jeg håber du kan hjælpe mig lidt med alle mine mange forvirrende tanker..
Jeg er gravid i uge 30 med min skønne kæreste, jeg snart har været sammen med i 3 år.
Det var en planlagt graviditet ( 2 mdr) og vi er begge meget glade, og glæder os til vores lille søn skal komme til verden til juni ..
Der er bare et lille problem…jeg er begyndt at tvivle på, om det virkelig er det rigtige valg jeg har taget .. Nogen gange kan jeg være så glad, og kan næsten ikke vente til at vi skal være forældre .. Andre gange ligger jeg bare og græder, og tænker ” åh nej, er det mon det rigtige valg jeg har taget..” Det er ligesom om, at jeg på en eller anden måde frygter fremtiden, og frygter at jeg vil fortryde min tidlige mor rolle.
Jeg er lige blevet 19 år.. Det skal lige siges, at min kæreste og jeg har det rigtig godt sammen, og vi elsker hinanden rigtig højt. Er det normalt at have disse tanker så tæt på fødslen?.. :/
Jeg tænker også, om jeg overhovedet egner mig til at være mor, og om jeg kan “magte” opgaven,,
Det er lidt rodet alt dette jeg har skrevet, men alt i alt – er det normalt at man det ene øjeblik er glad og glæder sig til at den lille kommer, og det andet græder jeg, og tænker om jeg er på vej ind i en depression?..
Håber du kan svare på min rodede roman, jeg fik skrevet..
Mange hilsner