Kære MG
Det er så frygteligt at gå med sådanne tanker, og jeg er ked af, at det tog lidt længere tid end vanligt før jeg fik svaret dig.
Når jeg regner efter på de datoer, du oplyser, kan jeg kun få det til, at du er blevet gravid omkring den 24. juli og altså 3 uger før, du har ubeskyttet sex med en anden.
Jeg tror altså ikke, det er sandsynligt, at du er blevet gravid med den anden.
Alle de undersøgelser/scanninger passer sammen og passer med, at du er blevet gravid omkring den 24. juli.
Håber du kan nå at få lidt ro i sindet og glæde dig til dit kommende barn.
Held og lykke med det hele.
De bedste hilsner
Rie Rømer
Jordemoder