Hej
Jeg er i uge 34 og venter mit andet barn. Jeg har en moderkage, der ligger foran fødselsudgangen (prævia), og er derfor indstillet til kejsersnit 3 uger før oprindelig termin.
Jeg er imidlertid særdeles usikker på forløbet indtil da. Jeg har gennem min graviditet haft 4 mindre blødninger senest i uge 33. Jeg er blevet tjekket og alt så fint ud.
Min usikkerhed drejer sig om risikoen for en større blødning samt for tidlig fødsel. Jeg er ganske enkelt bange for ikke at nå frem til sygehuset i tide, hvis der sker noget. Vi bor 30 km fra sygehuset ca. en halv times kørsel.
Jeg tænker hele tiden på hvor jeg tager hen osv. for ikke at være for langt væk. Jeg synes tiden indtil kejsersnittet er lang. Er hele tiden på vagt, da jeg ved, at der kan opstå yderligere blødninger. ‘
Jeg er bekymret for mit barn. Har du erfaring for lignende situationer og hvordan mener du jeg skal forholde mig til situationen.
Håber du kan hjælpe mig til at få lidt ro i sindet. Vil jo gerne nyde mine sidste uger af barslen selvom det er meget svært.
På forhånd tak.
Mange hilsner