En graviditet tager ni måneder, ikke syv eller otte. Når du er gravid, indstiller du dig på, at du har ni måneder til at vænne dig mentalt og praktisk på at skulle føde og blive mor. Men når processen pludselig afbrydes af en for tidlig fødsel, er det ikke altid så nemt at takle følelserne. Og er fødslen sket meget overraskende og pludseligt, er det helt normalt at opleve, at verden bliver rystet. Det samme gælder for barnets far.
Uden indflydelse
Men nyblevne mødre, der har født for tidlig, er ikke altid opmærksomme på, at de kan være i en krise. Men blev fødslen udløst af en ydre begivenhed, så er du i risikozonen for at få en krise. Normalt plejer du sikkert at kunne håndtere forskellige situationer ved at have en vis form for forudsigelighed, kontrol, og indflydelse, men det har du på ingen måde i den situation, du nu er bragt i, og du vil ofte opleve det som tab eller trussel om tab.
Tilstanden karakteriseres ved voldsomme, oftest modstridende følelser og ved en manglende evne til sædvanlig problemløsning.
Det er almindeligt at opleve et følelsesmæssigt kaos, med oversvømmelse af mange forskellige følelser, som er meget vanskelige – nærmest umulige – at rumme på samme tid.
Tab af graviditet og fødsel
Du har sikkert oplevet at forventninger er blevet til bristede forventninger, og det opleves som tab, og dem har du sandsynligvis også flere af. Du kan opleve tab af graviditet ved ikke at være tilstrækkelig mentalt forberedt, ikke have gået med den store tykke mave, ikke at have fået købt alt det ind til sit barn, som du gerne ville, eller ikke at have fået ’bygget rede’.
Du kan opleve tab af den naturlige fødsel i form af, at kroppen ikke har arbejdet med ved fødslen, eller måske ligefrem har arbejdet imod. Har du fået kejsersnit, kan du føle selve fødslen som et overgreb eller at du ikke har fået belønningen i form af et stort sundt barn, der blevet lagt op på maven umiddelbart efter fødslen – fordi det straks er blevet overflyttet til en Neonatalafdeling (afdeling for tidligt fødte børn og syge nyfødte).
Skuffet over din baby
Nogle nybagte mødre føler, at det nyfødte barn i virkeligheden ikke lever op til det barn, man havde drømt om. Du kan være chokeret over barnets størrelse, måske synes du, at barnet ligner en fugleunge, en kylling eller chimpanseunge. Men du kan også opleve en stor lettelse over, at barnet er et lille men fuldt udviklet barn. Især hvis du har haft fantasier om et fosteragtigt væsen.
Det er også helt almindeligt, at føle sig snydt fordi fødslen ikke er blevet fejret med springende champagnepropper.
Du føler dig måske snydt for noget vigtigt, hvis du ikke husker det første møde med det for tidligt fødte barn. Og du er måske heller ikke sammen med barnet, som du havde ønsket, – fordi det nærmest forsvinder i al den teknik, det er omgivet af på Neonatalafdelingen.
At du ikke kan komme til at amme det, give det den omsorg og pleje som du forestillede sig. Du skal måske også forholde sig til en stille strøm af bedsteforældre, som er bekymrede for det lille for tidligt fødte barn.
Tal om det
Det er helt normalt at opleve disse bristede forventninger og tab. Det har stort set alle mødre gjort, som har født for tidligt. Det er vigtigt, at du taler om det. Det kan du gøre med barnets far, familien eller veninder, de andre familier på Neonatalafdelingen eller personalet på Neonatalafdelingen.
Hvis du er så heldig, at du får et tilbud om at tale med en psykolog, så skal du endelig tage imod dette tilbud. I kan spørge på Neonatalafdelingen om der er en psykolog tilknyttet, som I kan tale med. Jo mere I får talt om det, jo mindre vil det fylde, og jo bedre kan I opleve alle de fantastiske ting, som det også er, når du er blevet mor – selv til et lille for tidligt født barn.
Kilder:
Ringsted MZ. Meget små børn – beretninger om for tidligt fødte børn. Munksgaard 2000.
Kirkebæk B, Clausen H, Storm K, Dyssegaard B. Skrøbelig kontakt. For tidligt fødte bønr og deres samapil med omgivelserne. Dansk psykologisk Forlag. 1994.
Mødrehjælpen. Sårbar men stærk – en brugsbog om for tildigt fødte børn. Komiteen for Sundhedsoplysning 1998.