Hej igen.
Jeg skal prøve at gøre det lidt tydeligere for dig.
Du havde menstruation den 3. juni, og da ægløsningen først finder sted ca. 14 dage efter sidste menstruation, er det fuldstændigt umuligt, at du skulle være blevet gravid den 28. maj- altså en lille uge før sidste menstruation.
Hvis menstruationen den 3.juni skulle have været ”falsk”, og du altså allerede var gravid i maj, ville du have haft ægløsning den 13. maj og altså blevet gravid på det tidspunkt, så det hænger heller ikke sammen.
Nakkefoldsscanningen er en ret sikker metode, og fostrene er ret ens på tidspunkt den tages på - så en forskel på knapt 3 uger er ikke muligt.
Håber det er mere klart nu, ellers må du komme igen.
De bedste hilsner
Rie Rømer
Jordemoder