Hej,
Jeg har et spørgsmål til menstruation efter p-pillle stop. Jeg tog min sidste p-pille i august og fik en p-pille menstruation i september.Så gik der 5 uger så fik jeg menstruation d. 7 oktober, det er knap 7 uger siden, og jeg har ikke fået menstruation endnu, ej heller en positiv graviditetstest.
For 1½ uges tid siden føltes det som om jeg havde menstruation. Jeg får en særlig slem hovedpine dagen op til og murren i underlivet og ret meget udflåd (dog ikke med blod). Så holdt det op igen og der er stadig ingen menstruation i sigte.
Vi forsøger at lave vores 2. barn. 1 gang jeg skulle af p-piller fandt cyklussen sig selv med det samme (45 dage præcist) og jeg kan jo ikke lade være at sammenligne.
Jeg har enkelte symptomer som tyder på graviditet, men de kan også skyldes så meget andet, så tror desværre ikke jeg er gravid.
Hvor lang tid skal der gå før man skal gå til lægen? Og hvad kan det skyldes?