Hej.
Min forlovede og jeg smed p-pillerne ud for halvandet år siden, fordi vi gerne vil være forældre. Min menstruation har været regelmæssig i 1 år indtil for ca. 3 måneder siden der plet blødte jeg i 2 dage – 4 dage før forventet menstruation, og jeg havde lidt brunt udflåd.
Jeg tog nogle graviditets test et par af dem var positive andre negative. Jeg tænkte jeg ikke ville gå til min læge endnu, da alle testene jo ikke var positive ( jeg har det ikke så godt med min læge). Da jeg så skulle have min menstruation for 2 måneder siden plet blødte jeg 2 dage før forventet menstruation men kun i 1 dag. Jeg tog igen nogle test med samme resultat nogle positive andre negative i den periode. I de 2 måneder har jeg haft brystspændinger og været mere træt og plaget af kvalme og halsbrand. Jeg tøvede igen med at gå til lægen da jeg fra midten af september måned kun fik negative tests. Jeg skulle have haft min menstruation D. 28 september men har ikke så meget som set skyggen af den. Ingen smerter kun underlige følelser i maven, så jeg er nu gået 2 uger over tid.
Jeg har været ved min læge, der ikke vil undersøge mig eller noget, jeg forlangte da, at jeg ville have taget en blodprøve. I følge sekretæren ved lægen skulle jeg ikke være gravid ud fra det min blodprøve viste. Men det er nu 2 uger siden jeg fik taget den blodprøve, og da jeg fik svaret tænkte jeg okay, så er jeg ikke gravid, så vil jeg bare gerne have en helt almindelig menstruation der varer 5 dage, som den gjorde før for 3 måneder siden.
Men menstruationen er stadig ikke kommet, og jeg mærker min egen bekymring for om der er noget galt. Jeg har i de sidste 3 uger taget 3 kg på det er meget i betragtning af at min vægt har stået stort set stille det sidste år. Min mave har også fået en udbulning, og flere kigger skævt på den og spørger, om jeg er sikker på jeg ikke er gravid – især min forlovede. Mine bryster også blevet større og jeg kan ikke længere passe hverken mine bh og bukser. Jeg håber virkelig der er en, der kan give mig et råd.