Hejsa!
Vi er forældre til to drenge i alderen 1 (på fredag) og 3 år og 8 måneder. De trives begge og er nogle meget glade, nysgerrige og udadvendte drenge. Jeg skriver med to forskellige spørgsmål, som vedrører situationer, der er svære for os at håndtere i hverdagen.
Det ene er, at vores ældste dreng er i selvstændighedsalderen med alt hvad det medfører. Han er meget kvik og kan og vil en masse selv, hvilket er superdejligt at opleve.
Han har dog lige for tiden en tendens til at være meget pylret og pjevset, hvis der er noget, der ikke lige er, som han synes. Fx når vi skal børste tænder, så vil han ikke lukke munden så højt op, så vi kan komme ind til de inderste tænder. Eller ved aftensmadsbordet hvor han ofte lægger ud med en remse i retning af: “Hvad-skal-vi-have-det-kan-jeg-ikke-lide-jeg-er-ikke-sulten” osv. Når han er i det humør, siger han ofte “jeg gider ikke noget som helst” eller “jeg er trææææææt” (også selvom han lige er stået op). Det er vildt frustrerende for os som forældre, fordi vi ved han kan åbne munden højt op, vi ved, han er sulten og kan lide den mad, vi serverer, vi ved han ikke er træt, og som regel er det fordi han keder sig. Det resulterer indimellem i nogle dumme konflikter, som ender i skrig og skrål.
Jeg har læst en masse om selvstændighedsalderen og prøver at blive på min egen banehalvdel og spørge ind til hans reaktioner, og gætte hvad han prøver at kommunikere til os. Men jeg er også af den holdning at han ikke skal underholdes hele tiden og også gerne må kede sig og finde på selv, og derfor søger jeg nogle redskaber til at tackle disse situationer bedre. For min lunte bliver kortere og kortere i de dage, hvor han er meget pylret og plagende og pjevset, hvilket jo hverken hjælper ham eller mig.
Den anden ting er, at hans lillebror er et ganske temperamentsfuldt barn, og om aftenen vågner han tit efter han har sovet en times tid, og græder. Vi gør hvad vi kan for at trøste, men det er som om, han ikke tager imod vores kærtegn og trøstende ord mv. men bare får skreget sig mere og mere hidsig. Inden for en times tid falder han som regel til ro hos en af os, eller hvis vi kan distrahere ham med noget, men det er ikke på grund af trøst, snarere på grund af distraktion eller udmattelse.
Han er superglad i løbet af dagen og sover ellers fint, uden at have et helt fast søvnmønster i løbet af dagen, men de fleste dage to lure af 1-2/3 timers varighed. Det er meget frustrerende og hjerteskærende at vi ikke føler, vi kan trøste ham i de situationer. Vi tror ikke det er fordi han har ondt nogen steder, men er overbeviste om, at det er fordi han er meget hidsig,hvilket også viser sig i andre sammenhænge. Kan man gøre noget ved det?
Det var et langt skriv, men vi håber I har nogle gode råd. Tak for en god og informativ hjemmeside.