Hej, vi er et ungt par på 25 og 27 år.
Vi skriver, da vi er bange for en tvangsfjernelse af vores ufødte datter. Er nu 30 uger henne, men vi er meget nervøse, da jeg i forvejen har 2 fra tidligere forhold, som er anbragt uden for hjemmet.
Den første fra 2006 og den anden fra 2009. Men jeg mener selv, at jeg er mere klar til opgaven nu, da min mand har 2 børn fra et tidligere forhold, som vi har hver anden weekend og planen er, at vi skal have dem hjem til os og bo.
Men vi vil gerne vide, om vi skal være meget bekymrede eller om I tror, der måske kunne være en chance for, at vi må beholde hende.
Med venlig hilsen