Hej.
Vi har en datter på 15 måneder. Vi, hendes far og jeg, skændes ret meget, hver anden dag måske. Vi har da også nogle gode dage over længere perioder.
Jeg tænker, hun ikke er så gammel og skænderierne har været der siden før hun blev født. Jeg synes, det er flere dårlige end gode dage hun oplever.
Mit spørgsmål er hun ter sig lidt som en baby nogle gange, klynker lidt for at få opmærksomhed ikke under skænderierne, men hver dag ellers. Er det skænderierne der er skylden i det? Føler hun sig overset og føler det nødvendigt at være baby-agtigt, for at blive set?
Hun er en meget moden og sød pige, smiler meget, men jeg synes hun virker meget berørt af alle de følelses udbrud hun er vidne til. Hvordan kan man være der for hende?
Skænderierne forsvinder jo ikke sådan lige over natten. De bliver forhåbentlig reduceret, når vi kommer i par terapi, men kan jeg stadig “redde” hende fra at blive FOR påvirket af det hele?
Ved godt hun allerede er skadet af det, men er der stadig muligt at rette lidt på skaden? Jeg er så ked, så ked af at det er blevet sådan!
