Hej,
Min mand og jeg er havnet i en konflikt som vi pt. ikke klarer at løse selv! D 1/8 flytter vi med vores to børn der netop er fyldt 1 og 3 fra Norge til Danmark, og en måned senere skal de så starte i henholdsvis børnehave og vuggestue.
Min mand, som har orlov, ønsker at tage børnene med på en kortere ferie (5 dage) til deres farmor lige inden de starter i institution, men jeg mener at en flytning og institutionsskift/opstart er så stort i så små liv, at vi skal give dem så meget ro som muligt til at vænne sig til det nye hjem, inden de starter i institutionen.
De har kun været hos farmor et par gange om året, så det er ikke et meget kendt sted, dog er de meget glade for farmor. I tillæg har ingen af dem nogensinde været væk fra mig i flere dage i træk.
Det er naturligvis vanskeligt at sige noget uden at kende børnenes personlighed, det forstår jeg, men en generel opfattelse af hvor meget ro små børn har brug for i sådan en situation, ville være brugbart.
VH