Hej Else
Vi har som forældre brug for hjælp til hvad vi skal stille op med vores søn på 2,5 år. Vi synes efterhånden vi har prøvet alt … men intet virker, og vi er ved at være desperate, udkørte!
Vores søn på 2,5 år vil ikke lægge sig til at sove – hverken til middag, eller når han puttes om aftenen. Det tager 1,5-2,5t at putte ham hver gang, og det tager på vores kræfter og tålmodighed … og på vores forhold og familie. Det skal nævnes, at det ENESTE sted han lægger sig til at sove uden kamp er i dagplejen, når han bliver lagt til middagslur.
Min søn puttes som regel mellem 11.30-12.30 og sover 1,5-2t (middagslur) og puttes ml. 19-20 (om aftenen – falder i søvn ml 21-22 og sover til 6 næste morgen).
Vi putter, når vi fornemmer, at han er træt, og det er han ALTID inden for disse tidsrum. Som oftest 19.30. Vi har ikke forsøgt at korte af middagsluren, da han ikke kan hænge sammen i løbet af eftermiddagen, hvis han sover mindre. Vi læser om aftenen godnat historie og synger en godnat sang, og så bryder helvede løs.
Så skal han sige godnat igen. Vi har lavet en regel om, at vi siger godnat 1 gang. Det har vi gjort fordi, han bliver VED med at ville ud til den forælder, som ikke putter, og sige godnat igen. Uanset regel … vil han dog dette alligevel og bliver total hysterisk, når vi fastholder, at det skal han ikke, og at vi har sagt godnat.
Dog ender det som oftest med, at den som ikke putter, går ned på hans værelse og siger godnat igen for at undgå, han ikke kører helt op i en spids .. da det blot trækker putteseancen yderligere ud. Her er han allerede helt grådkvalt.
Skal han ikke sige godnat igen – så skal han have en tår vand, eller så skal han tisse på potten eller lave lort (han bruger ble – men vi øver med potte). Så vil han nusses på maven/ryggen, så sveder han og vil have nattøj af… Vi tænker – krumspring for at teste hvad vi går med til og for at undgå – trods udtalt træthed .. at overgive sig til søvnen.
Vores søn bliver MEGET ked af det og hysterisk … skriger og forsøger at komme ud i stuen, når vi fastholder at han fx. Ikke skal på potten mere i dag, eller at det er slut med mere vand osv. Tålmodigheden slipper op – og vi hæver stemmen … og det gør bare at han bliver endnu mere ked af det.
Vi – min mand og jeg – kommer nemt til at bearbejde hinanden, fordi vi godt ved, at råberi ingen ting hjælper – tvært imod!!! Vi prøver virkelig at møde vores søn i hans følelser, forberede ham inden putning, at det snart er sengetid … Men efter 1,5 time og måske et forældreskifte, er tålmodigheden og rummeligheden brugt op!
Han går glædeligt med ned på hans værelse, når det er sengetid. Der er aldrig problemer. Ligger pænt på puden og under dynen under læsning og sang … men når vi går ud, starter det. Det eneste der virker pt. er at vi bliver på hans værelse indtil han sover – men det er ikke holdbart … det kan sagtens tage en time før han overgiver sig, men det er trods alt uden gråd og skrigeri. Men hvad er der sket? For 4 måneder siden var han SÅ dygtig til at falde at søvn. Sov han ikke efter godnat sangen, lå han bare og snakkede med sig selv lidt, måske kaldte han et par gange … hvor vi blot bekræftede “ja skat – vi er lige herude” men han blev i sin seng og sov for inden for 15 minutter.
Nu … ja, nu er sagen en anden, og han protesterer voldsomt. Han har jo også fundet ud af, at det jo er meget hyggeligt, når vi ligger på hans værelse, og han vil selvfølgelig gerne, at dette fortsætter – hvordan får vi brudt den? Vi har prøvet at gå til og fra, at lave noget fx. vasketøj ude foran døren, så han kan høre og se os … men uanset hvad bliver han voldsomt ked af det, så snart vi forlader værelset. Vi har købt en vågelampe … men heller ikke den hjælper.
HJÆÆÆÆLP – hvad skal vi gøre for at bryde denne cirkel????!
Vh.