Kære Carina
Tillykke med din lille dejlige søn, som selvfølgelig indirekte er årsagen til det lidt uregelmæssige blødningsmønster .Det er fuldstændig normalt.
Nogle bløder først længe efter fødslen, andre får regelmæssige menstruationer lige fra starten og andre bløder lidt tilfældigt i månedsvis.
Amningen påvirker hypofysen (= koglekirtlen i hjernen),som udløser ægløsningen, som påvirker menstruationerne. Det hele hænger sammen men, man ved ikke hvad, der gør, at netop du gør, som du gør.
Hvis du ikke har ildelugtende udflod eller smerter i underlivet, må du bare vente på, at der kommer system i det hele.
Men husk, at man kan blive gravid på ny lige efter en fødsel. Så uanset du bløder regelmæssigt eller uregelmæssigt eller slet ikke, så skal I beskytte jer, når I dyrker sex.
Venlig hilsen
Helle Wiingaard
"Spørg os" - Praktiserende læge