Kære fagpanel
Vi står i en ret vanskelig situation og kunne godt bruge lidt rådgivning.
Vi har en dejlig datter, Frida, på 14 måneder. Frida begyndte i vuggestue da hun var 10 måneder, og vi havde en god og nem indkøring. Fra starten virkede Frida glad og tryg ved stedet og de voksne på stedet.
De 4 måneder hun har været i vuggestuen har været præget af, at Frida har haft øresmerter og har fået dræn i ørerne 3 gang på de 4 måneder. Desuden har hun haft en masse sygedage med feber, opkast og alt det andet børn i institution render ind i.
Hun har også fået 6 tænder i løbet af de 4 måneder, og er generelt ret påvirket af det, når hun får tænder. Alt dette taget i betragtning, synes min mand og jeg, at det er gået rigtig fint i vuggestuen. Frida er ikke ked af at blive afleveret om morgenen, og har aldrig været det. Hun løber selv ind og bliver glad når hun ser de voksne i vuggestuen.
Når jeg henter hende om eftermiddagen har jeg ofte fået af vide, at hun har været ret pylret i løbet af dagen. Vi har tilskrevet hendes pyller alt det hun har været gennem de sidste måneder. Vi har talt med pædagogerne om det når vi henter og bringer, men som regel kun kortvarigt, da der jo er drøn på i en vuggestue både om morgenen og om eftermiddagen.
For 2 dage siden var vi så til 3-måneders samtale i vuggestuen med en af pædagogerne fra Fridas stue. Vi var forberedt på, at vi skulle snakke om, at Frida er ked af det ind imellem. Vi fik af vide, at hun er dygtig motorisk, spiser som hun skal, kigger hvad de andre børn gør og gør det samme.
Men at hun jo ofte er ked af det og gerne vil være hos en af de voksne. Hun får nogle skrigeture, som kommer pludseligt mens hun leger, og kan være svær at trøste igen. Disse ture oplever vi ikke herhjemme. Efter lidt snak om dette sagde pædagogen, at de faktisk ikke synes, at det virker som om Frida trives i vuggestuen, og at hun måske ville have bedre af at komme i en dagpleje, hvor der ikke er så mange børn og lidt mere tryghed. Vi blev fuldstændig overrumplet af denne udmelding. Vi vidste jo godt, at hun var lidt ked af det ind imellem, men at hun ikke trives var lidt af en bombe.
Især fordi at vi ikke kan genkende de ting, som pædagogen sagde. Frida har altid været vild med at komme ud blandt mennesker og kan godt lide lidt gang i den, og vi var ikke i tvivl om, at en vuggestue var vores 1. prioritet, da hun altid har trives med gang i den.
Det kom derfor som et stort chok for os at høre, at dette åbenbart ikke er tilfældet. Vi havde ikke indtryk af, at hun var ekstraordinært ked af det, vi havde blot indtryk af, at hun var pyldret, og det kunne vi egentlig godt forstå med det forløb hun har haft med sygdom i hendes tid i vuggestuen.
Vi er nu i syv sind, trives vores barn virkelig ikke, eller er hendes reaktion helt normal når man kigger på hendes forløb de sidste 4 måneder. Er det mon en forsinket reaktion på at være startet i vuggestue?
Vi er ikke i tvivl om, at hvis hun virkelig ikke trives, så skal hun et andet sted hen hurtigst muligt. Men vi er bare så meget i tvivl. Bør vi søge en dagplejeplads til vores barn? Skal vi tage en snak med lederen i institutionen? (lederen har på nuværende tidspunkt ikke været involveret). Skal vi se tiden an?
Det er rigtig hårdt og jeg har grædt rigtig meget, vi vil jo bare vores barn det bedste, men er så usikre på, hvad der egentlig er det bedste i denne situation.
Jeg håber, i kan hjælpe os lidt på vej.
Med venlig hilsen