Hej Berit.
Jeg er mor til 3 børn på 16-14 og 8.
Mit spørgsmål angår vores datter på 8, som ikke tør sove på hendes værelse. Hun har aldrig sovet alene, da vi har boet i lejlighed og pladsen kun var til at hun kunne bo på værelse med sin storesøster.
For 2 år siden flyttede vi i hus, hvor der er et værelse til hver af børnene og min mand og jeg.
Hun har ikke sovet på sit værelse endnu, da hun er ræd, rigtig ræd og siger hun er bange for spøgelser, og at der kommer tyve og tager hende. Hun sover heller ikke ude for der er hun også bange.
Vi er meget frustreret over hendes problem, og ved ikke lige hvordan vi skal håndtere det? Vi har snakket meget med hende om det, men ved ikke lige hvordan vi kan komme igang med at hun sover for sig selv.
Håber at du har et godt råd.
Venlig hilsen