Hej Fr. Rasmussen.
Det er ikke ualmindeligt, at børn i jeres søns alder reagerer voldsomt, når der er konflikter og ting, du eller hans far ikke vil have, at han gør eller siger, eller adfærd I ikke vil tolerere.
Da du ikke beskriver en præcis konflikt, så er det svært for mig at komme tættere på, hvor I går skævt af hinanden. Men at han slår og bider kan tyde på, at han ikke har sproglig formåen til at forklare, hvad han mener, eller hvad han gerne vil. Det skaber frustrationer hos ham og forårsager sandsynligvis hans raseri, slag og bideri. Du har erfaret, at han bliver mere rasende, når du ”sætter grænser”, som du skriver. Jeg ved ikke helt, hvad du gør, når du ”sætter grænser”. Og jeg kan forstå, at når du giver ham ”time out” på en stol – eller på eget værelse – så går det helt galt.
Jeres søn kan sandsynligvis opfatte, at du eller din mand er utilfreds med noget, han gør. Men det er nok nærmest umuligt for ham, at forstå enten hvad han har gjort forkert, eller hvad I gerne vil have ham til. Måske har I for høje tanker om, hvad hans endnu umodne tankevirksomhed og personlighed skal kunne magte?
Jeg kan forstå, du synes, han styrer dagligdagen med sine udbrud. Og det må I jo se at få lavet om på. Jeg har en fornemmelse af, at du og din mand irettesætter jeres søn over negative ting, der sker, fx hvor han fejler, hvad han ikke må osv. Måske er det ikke virkeligheden, men det er den fornemmelse, jeg får, når jeg læser dine spørgsmål og beskrivelse af jeres søns reaktionsmønster. I har heldigvis gode muligheder for at vende denne kedelige spiral.
Negativt feed-back giver vrede, trods og usikkerhed hos jeres søn. For han er sandsynligvis ofte i tvivl om, hvad det er, han skal, og hvad I forventer af ham. Børn i 3-årsalderen tænker meget konkret, og de kan ikke tænke langt frem og forstå konsekvenser eller følger af noget. Og det er heller ikke muligt at have kontrol med følelsesmæssige impulser som vrede, ked af det hed og glæde for den sags skyld, når man er tre år. Selvkontrollen er simpelthen ikke modnet nok til at, et barn på tre år kan styre følelserne endnu. Så her har han behov for jeres hjælp. Både til at forsøge at kontrollere følelserne, og også til at forklare, hvad der sker. Fx ”Du blev velnok vred, da du slog dig på stolen”… eller ”strømperne ikke ville på”… eller ”du ikke kunne vælge mellem den røde og den grønne bluse…”.
Det er godt for din søn, når du kommer ham i møde. Det er fornuftigt, at I stræber en positiv kontakt over noget, som du eller han er glad for, noget du gerne vil have at han gør eller prøver. Du kan fx sige, at du er glad for ham, og at du kan tænke dig, at I skal xxx eller yyy. Det kan være noget I skal gøre sammen eller noget, du vil vise ham eller noget, du vil have han skal gøre på en bestemt måde. Kort sagt I viser ham, hvad I gerne vil have, han gør, hvad han gerne må osv. På den måde får I en positiv kontakt, hvor han føler, han kan leve op til jeres ønsker, og I bliver glade for, at I kan sætte pris på jeres dreng frem for det modsatte.
Det vil sandsynligvis kræve af jer, at I er et skridt foran ham. Og at I koncentrerer jer om at lægge vægt på alt det, der er dejligt, konstruktivt og som han kan have gavn af at lære. Jeg ser mange forældre, der spørger deres børn rigtig meget. Fx ”Hvad synes du vi skal have at spise i aften?” Og sådan et spørgsmål er næste umuligt for et barn på tre år at forholde sig til, fordi det er ukonkret og ofte derfor vil forvirre barnet. Et valg mellem to ting, fx Fiskefrikadeller eller Porretærte, det er fint. Man kan også nøjes med at sige: Jeg vil lave fiskefrikadeller i aften, hvad synes du om det? Så giver man en mulighed for, at barnet kan give sin mening til kende.
I øvrigt så gør børn som deres forældre, det er os, de lærer allermest af. Og når din mand bliver sur og tvær, så lærer din søn surhed og mukkeri. Hvis stemningen hjemme hos jer er negativ og præget af konflikter, så vil det smitte samværet med jeres søn.
Så frem med det gode humør, og gør et virkelig alvorligt forsøg på at tænke på, hvordan I kan vejlede jeres søn ud fra alt det gode, der sker. Og hvordan I kan få endnu mere godt frem i ham. Det kræver muligvis, at I voksne snakker sammen, om hvordan I i fællesskab kan skabe en positiv og varm stemning hjemme hos jer. I kan fx tale med hinanden om hvilke værdier, I lægger vægt på (fx om I ønsker at jeres søn bliver, kærlig, hjælpsom, ærlig og ????). Og det næste er, at I selv behandler ham sådan.
I kan også tænke over hvordan I selv er blevet opdraget. Både det gode og dejlige, da I var børn, men også de ting, hvor I havde ønsket jer, at jeres forældre havde gjort noget anderledes, end det I oplevede. Kunsten er måske at blive den forælder, man selv ønskede, man havde haft?
Jeg ved godt, at en familievejleder i fjernsynsudsendelser, bøger mv. er fortaler for ”time out” enten i samme rum som forældrene (på en stol) eller, at barnet skal på værelset for at ”køle af”. Det lader til, at jeres søn reagerer med fortvivlelse og raseri i den situation. Det betyder sandsynligvis, at han ikke forstår, hvad der sker, og hvad I forventer af ham. Hvis du giver “time out” fordi, du selv eller din mand er blevet for opkogt til at rumme konflikten med jeres søn her og nu, så sig til ham: ”Jeg går ind ved siden af og tænker mig om, jeg kommer igen om lidt”. Og giv jer selv en pause, hvor det er tid til at hidse sig ned og tænke sig om. Det er altid godt i det tilfælde at overveje, hvordan situationen mon ser ud fra jeres søns synspunkt. Du kan tænke over, hvordan du kan imødekomme det, han gerne vil. Kan du komme med ideer, der vil hjælpe ham?
Jeg håber, jeg har givet jer nye ideer til, hvordan I kan tackle konflikterne med jeres søn.
Mange hilsner
Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.