Hejsa
Vi oplever i øjeblikket mange konflikter med vores søn på snart 3 år. Faktisk synes jeg ikke, at vi gør meget andet end at sige nej, skælde ud og til sidste trøste. Det er temmelig opslidende.
Så snart han ikke for opmærksomhed (hvilket man ikke kan få hele tiden, især ikke når man har en lillebror på 1 år), forsøger han at tiltrække den negativt. Hans sidste tiltag er at sige: ”Dumme mor” eller ”Dumme far”. I starten reagerede vi og skældte ud. Men nu prøver vi at ignorere ham, når han siger det, men lige lidt hjælper det.
Han er ikke særligt interesseret i at gøre ting selv. Det kan være lidt af en kamp, at forsøge at få ham til selv at tage tøj på (hvilket han burde kunne i en alder af snart 3).
Han vil hellere ikke i vuggestue om morgen, men de fortæller at han er glad og leger godt dernede hele dagen (også de morgner, hvor vi har skændes hele morgen).
Hvad kan vi gøre? Er han i virkeligheden bare en helt almindelig 3 årig?
Med venlig hilsen