Kære far og mor.
Ja, det er ikke en helt nem situation, som I beskriver den. I har en søn på 6 år, som har behov for at blive set, hørt og forstået. Og en søn på to år, som stadig er lille og har behov for helt andre ting end storebror. De to børns aldersforskel og dermed forskellige behov samt deres forskellighed i øvrigt gør, at I virkelig er på arbejde.
Jeg hæfter mig ved, at I har mange konflikter med jeres store søn. Han får opmærksomhed af den negative art, fordi han simpelthen provokeres af lillebror og måske også jeres forhold til ham. Så lillebror er og bliver i hans øjne – ”En møgunge”. Jeres forsøg med at sende ham på værelset eller ignorere ham, det vil gøre ondt værre. Han har behov for jeres positive kontakt og kærlighed ikke for isolation og ”skæld-ud”.
En dreng på 2 år og en på 6, de har meget lidt til fælles. De er selvfølgelig brødre, de bor i samme familie, spiser sammen osv., men I kan ikke forvente, at de kan lege sammen. Deres udviklingsniveau er helt forskelligt, og dermed også deres behov. Om et år eller to, kan de måske mødes i aktiviteter, som de begge er tilpas med. Men her og nu skal I måske skrue endnu mere ned for de fælles ambitioner.
Jeg vil gætte på, at jeres ældste søn er blevet godt og grundigt træt af lillebror af mange forskellige grunde. Der har nok været mange konflikter, hvor han er blevet skældt ud og simpelthen føler, at han er kommet til kort, og hvor jalousi over lillebrors ”succes” hos far og mor - han lov til at ”være lille og besværlig” – det har simpelthen været for meget. Så han er blevet træt af ”den lille møgunge”. Og nu er det blevet for meget for jer alle sammen. Kort sagt, der er nok grund til et grundlæggende skifte i jeres måde at tackle konflikterne på.
Jeg tænker, at I først og fremmest må have nogle alvorlige snakke med hinanden I voksne. Jeg tror, at jeres store søn har behov for jeres forståelse meget konkret.
Jeg tror, I må få fortalt ham, at I godt ved, det ikke er helt let at få en lillebror, som stiller mange krav om, at han som storebror hele tiden skal tage hensyn. At han skal passe på og ikke må være hårdhændet, at han ikke lige kan få…., når han vil. At han ofte har måttet vente, fordi lillebror lige skulle et eller andet. I ved det kan være svært. Hvis I får sat ord på det, der sker, vil nok være en lettelse for jeres store søn. Men at I ikke kan love lillebrors behov vil ændre sig – men at det vil I selv.
Samtidig tænker jeg, det er vigtigt, at I virkelig gør jer umage med at give jeres ældste søn positiv opmærksomhed. At I fanger ham der, hvor han gør det, som I ønsker, og at han får positiv opmærksomhed for det. Det kan være små ting men fx: ”Hvor dejligt at du lige hjælper mig med at dække bordet” eller hvad han nu gør, som I bliver glade for… Og at I er positivt opmærksom på jeres ældste søns behov. Fx ”Hvad kan du tænke dig xxxx”… ”Vil du helst have x eller y” osv. Det er vigtigt, han føler, I gerne vil gøre det godt for ham.
I kan også gøre ham opmærksom på forskellen på ham og lillebror. I kan fx sige: Ved du hvad, når man er på lillebrors alder, så er det svært at ….. fordi han kan endnu ikke …. Men når han bliver ældre, så vil det forsvinde, og vi kan …. I kan også hjælpe på jeres store søns forestillingsevne ved at sige: Nu kan du se, at lillebror han bliver bange, og vil op til mor. Jeg tror, det var fordi der lige skete xxxx, og det skræmte ham (eller hvad der nu skete). Hvordan kan du gøre, så han ikke længere bliver bange? Hvordan ville du have det, hvis der var én som xxxx. Hvad kan du gøre i stedet? Kan jeg hjælpe dig?
Jeres søns vredesudbrud kan godt være tegn på, at han simpelthen ikke ved, hvad han skal stille op med sig selv, og at der er så megen indestængt vrede, at det simpelthen ikke er til at styre for ham. Det mener jeg, I må tage som et yderligere et tegn på, at I må hjælpe jeres søn, der ikke trives helt som han skal.
Jeg håber, at I har fået nye ideer til hvordan I kan tackle jeres to meget forskellige sønner. Så I kan få mere ro i familien, positiv atmosfære og frem for alt færre konflikter og gladere børn og voksne.
Held og lykke med det.
Bedste hilsner
Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.
Sundhedsplejersken.dk