Kære fortvivlede mor.
Tak for din lange og udførlige beskrivelse af jeres familie. I er virkelig seje, synes jeg. De mange udfordringer I har, dem ser I i øjnene og gør noget ved, så godt I kan. Hvor har I gjort jer umage.
Men med så mange belastninger og kriser, så kan det ikke undgås, at det også har været hårdt især for jeres ældste søn med de mange rystelser i form af stress, depression, en ny lillesøster og andre udfordringer, som har været.. Så det tætte og varme forhold mellem jer forældre og jeres søn har måske i perioder ikke helt haft den opmærksomhed, som jeres søn har haft behov for.
Når I fortæller om hans reaktionsmønstre (drille, ikke ”høre efter”, være aggressiv overfor lillesøster, være krævende overfor kontakt med jer, meget urolig og omkringfarende, utrolig vedholdende og krævende) så tænker jeg, at han har behov for jeres udelte opmærksomhed, omsorg og kærlighed. Og måske kan I se det som en slags mangelsituation, han har oplevet gennem de lange perioder, hvor både mor og far har haft deres at slås med, og hvor I simpelthen har haft meget lidt overskud til ham. Så i virkeligheden synes jeg, det er en sund reaktion på lang tids belastning.
Jeg synes, som også daginstitution, psykolog og familiebehandler vurderer, at jeres søns reaktionsmønster ikke på nogen måde virker påfaldende. Jeg tænker, at han med sin adfærd fortæller, at han har brug for at mærke jeres omsorg og kærlighed – samtidig med at I har rammer, som han kender og er tryg ved.
Måske kan I tænke på nye måder?
Du fortæller om forskellige episoder i familien. Dem kan man jo håndtere på mange måder. Episoden med drikkedunken 1.), hvor han drikker ”det hele” fra sin søster – eller hælder vandet ud – her tænker jeg lidt anderledes, end jeg tror, at I gør. Han har fra en meget ung alder skullet dele jer og sine ting med lillesøster. Jeg forestiller mig, at han har behov for at blive set med sine behov. Fx at have sin egen drikkedunk, som han kan drikke lidt eller meget af, helt som han vil. Der er sikkert andre eksempler, når I tænker over det, hvor han kan have noget, som er hans. I eksempel 2.) Hvor han skubber sin søster eller tager hendes legetøj, her kunne I måske i en periode hjælpe ham fx ved at sige til ham: ”Hvis du vil sidde, hvor lillesøster er, (eller du vil have det legetøj, hun har … eller …. (I kan sikkert finde på mere)), så fortæl det til os, så hjælper vi dig så vi finde ud af en god måde at I begge to kan være dig (dele legetøjet osv.) Eksempel 3.) hvor han efteraber sin lillesøster, det tolker jeg, som I gør. Han vil også gerne være den lille dvs. have jeres udelte opmærksomhed og omsorg. Jeg tror, at han af og til kan have mor eller far for sig selv. Eller hvis I har bedsteforældre / din søster og svoger / gode venner (vuggestuekammerater kan også bruges), som kan tage lillesøster nogle timer mens far og mor er sammen med storebror til noget, som han har lyst til. Det kan være alt fra at læse historier og drikke te, eller gå tur i skoven, tage en cykeltur hen og se på noget sammen osv.
Jeg synes, at din opdeling er rigtig fin: 1. Noget som han helt selv kan gøre eller få, som I sørger for og fortæller ham (og søster) det er din … 2. Episoder hvor I gerne vil hjælpe ham, så der kommer det bedste ud af en situation og 3. At I er sammen med jeres søn – enten far/mor alene – eller jer tre sammen. Og det kan være alt fra sengelægning, læse historie til at bage boller eller være på en lille tur.
Og til de skrækkelige week-ender
Jeg lægger mærke til at I er gode til struktur. Og jeg tænker, at en periode hvor I på forhånd har tænkt struktur ind i week-enden, det vil hjælpe jer. I kan evt. dele week-enden tidsmæssigt op i blokke, hvor I så har aktiviteter. Det kan godt være at støvsuge, slå græsplænen, luge i blomsterbedet, rydde op i legoklodserne osv. Og så brudt op af at far/mor læser historie, vi holder en lille pause og drikker vand og spiser frugt osv. I kan med stor fordel invitere jeres søn med til at planlægge noget af det. Hvad vil han gerne bidrage med? Børn vokser mentalt af at blive set og af at være med. I kan også bage boller og invitere venner, bedstekammeraten med forældre eller naboer til en kop kaffe eller hvad der nu kan være dejligt. Det er en god ide at lave et skema, hvor I tegner op, hvad der skal ske. Og så kan man jo sætte krydser, efterhånden som week-enden går. Sengetid og stå-op-tid, gå i bad, børste tænder og smøre madpakker (hvis I skal det til mandag morgen), er også fint at skrive på.
Har I bedsteforældre eller venner/familie, som gerne vil hjælpe, så er der jo rig mulighed for at lave planer sammen med dem. Det kan være dejligt både for jeres børn (om det nu er M eller T de tager sig af).
Det fører mig til den sidste ting, som jeg tænker I med fordel kan tænke over hvordan I kan indpasse. Det er at forberede ham, når der skal ske skift. Det kan være at sige – lige om lidt skal du …. Eller når han bliver hentet i børnehaven, så siger den voksne: ”Når jeg lige har talt med” – eller ”Jeg venter til viseren på uret er”…. Så får du tøj på, fordi vi skal hjem.
Jeg lægger mærke til, at du overvejer, om jeres søn kan have ADHD eller lignende, eller han er særlig sensitiv eller særlig følsom. Fagpersonerne omkring jer mener ikke, at se det billede, og dem mener jeg roligt I kan stole på. I stedet for at bruge tid på at forfølge en diagnose (særlig sensitiv er i øvrigt ikke en diagnose, men en beskrivelse af et barns reaktioner) nærmere med undersøgelser mv., så tænker jeg, at nogle måneder med mere opmærksomhed på jeres søns behov ud fra nogle af de ideer, som blandt andet er i overvejelserne her, det vil måske vise, at der er nye vej I kan gå, som gavner hele familien.
For som du selv skriver – stress og depression kan komme af lang tids belastning. Så det handler om at tackle familielivet så dagligdagen bliver dejlig at være i både for voksne og børn.
Hvor er det godt at du nyder at være i arbejde igen. Det er gode nyheder for hele familien.
Held og lykke med familielivet. Jeg håber, at jeg fik kommenteret på de fleste af dine spørgsmål, på en måde så I kan bruge det i hverdagen.
De bedste hilsner
Else Guldager
Sundhedsplejerske phd