Hej Else.
Jeg har et spørgsmål, der handler om, hvilke krav og hvor store krav, jeg kan og skal sætte til min datter.
Jeg synes jeg har læst meget i medier osv. om, at forældre i dag ikke sætter krav til deres børn, hvilket gør, at de kan have svært ved at indgå i større sammenhænge fx i børnehaver og skoler osv.
Dette har ramt mig lidt, da vi nok er nogle meget “bløde” forældre uden særlig mange regler herhjemme.
Vi har en datter som bliver tre til november og hun er altså knap tre år. Hun er fint udviklet både motorisk og sprogligt og er glad for både at være hjemme og i vuggestuen. Hun kan efterhånden rigtig mange ting selv som at tage nattøj på, tisse på toilettet, tage flyverdragt på, spise selv og hælde mad op på tallerkenen osv.
Men det er jo ikke altid hun lige gider alle de ting som hun så fint kan. Vi har i en periode kørt med en regel om, at hvis hun kan selv, så skal hun også selv, men specielt morgenerne bliver ikke særlige hyggelige, når vi kører efter den regel og som sådan synes jeg også, det virker til at det er lidt hårdt for hende med alle de krav lige fra hun vågner og til hun er kommet i vuggestue.
I løbet af morgenen skal hun både tage nattøj af, tage sit tøj på, tisse på toilettet, hælde morgenmad op og spise den (hvis hun er sulten), tage flyverdragt på, cykle på løbecykel til vuggestuen, tage flyverdragt af og tage hjemmesko på og så kan hun lege. Jeg er blevet lidt usikker på, om vi stiller lidt for høje krav til, hvad hun skal nå i løbet af en morgen.
Om eftermiddagen går det bedre. Jeg hjælper hende som regel med at få tøjet på i vuggestuen, da jeg ved at hun ofte er træt og måske har brug for lidt omsorg, når hun bliver hentet. Men hun skal så selv tage tøjet af, når vi kommer hjem, hvilket går nogenlunde.
Hvis hun ikke tager flyverdragten af selv plejer jeg at sige til hende, at hun skal blive ude i gangen ind til hun har taget den af. Er det lidt for “hårdt” overfor en pige som kun er knap 3 år? Vi har også snakket om, om i stedet for at have faste regler om, hvad hun selv skal, at vi mere skal vejre stemningen for om hun lige på det konkrete tidspunkt kan håndtere, at der bliver stillet krav til hende om diverse ting og sager. Men bliver det for rodet for hende? Altså at vi nogen gange sætter krav om at hun selv skal tage sit nattøj på fx og nogle gange ikke?
Og er det vigtigt at vi er konsekvente, så hvis vi først har sagt at hun selv skal tage nattøjet på fx, så skal vi være vedholdende eller er det ok at vi trækker det tilbage igen og hjælper hende, hvis vi kan fornemme at hun bare slet ikke lige kan overskue det i situationen?
Udover det med at vi sætter krav til at hun selv skal gøre de ting hun kan, har vi ikke mange regler herhjemme. De (hun har også en lillebror) skal sidde med ved alle måltider i lidt tid (også selvom de ikke er sultne eller har lyst til at spise), før de må komme ned og så bliver de puttet med et fast putteritual hver aften. Og når de først er puttet, skal de blive i deres seng. Derudover må de rode i skabe, kravle på borde, hoppe i sofaen, lege med maden osv. osv. uden at vi sætter grænser.
Vi sætter faktisk som regel kun grænser, hvis vi vurderer at det de har gang i enten er farligt for dem eller at de generer andre mennesker. Vi har i en periode fastsat nogle regler bare fordi vi synes at vi burde have nogle, men det droppede vi igen, da det var for svært for os at opretholde reglerne, når vi egentlig ikke selv synes at reglerne var vigtige (hvis du ved hvad jeg mener?).
Men lige ift. det med at hun skal gøre nogle ting selv, så synes vi jo det er vigtigt at hun er rimelig selvhjulpen, også fordi hun snart skal starte i børnehave, men også fordi jeg tænker at det er godt for selvværdet og selvtilliden at kunne en masse selv. Men hvis vi sætter for høje krav, kan det så ikke også have en negativ effekt på selvværdet, hvis hun så ikke føler hun kan leve op til alle de krav vi stiller, eller hvordan?