Kære “Sundhedsplejersken”.
Jeg har tidligere for ca 2 år siden fået et godt råd vedr mit børnehavebarn der blev bidt. Jeg fulgte rådet og bad personalet holde børnene adskildt, det var der bestemt delte holdninger til, men jeg holdt fast trods modstand.. Det blev efterkommet, og i løbet af ca 2 uger blomstrede mit barn op og var glad og tilfreds.
Og efterfølgende har jeg fået “mellem linierne anerkendelse ” på at det var det rette at gøre.
Der er nu imidlertid en anden udfordring. Vores ældste datter som blev bidt gennem hele børnehavetiden Af samme barns storesøster går nu i 3. klasse, og selvsamme barn som bed dengang, har nu ændret adfærd til slag og spark.
Det er både motiveret og umotiveret. Min datter og andre i klassen kan sidde i timen og pludselig rejser hun sig og går hen og giver en lussing. Børnene kan ikke forstå denne adfærd, men min datter siger til mig, at vi voksne ikke skal blande os længere, fordi vi ikke kan hjælpe, men bare snakker, men ingenting gør.
Hun fortæller, at det ikke er synd for hende, at hun bliver slået men, at det er mere synd for hende, der slår, at hun ikke kan styre sin krop. Vi er og har været i dialog med lærer og skoleledelse, men oplever at “det kun er synd for hende, der slår og sparker”
Vi er som forældre helt enige i, at det er synd. Men dette har stået på i siden dagplejen, og vi vil ikke længere lægge barn til dette omsorgssvigt.
Vores datter stortrives med de øvrige klassekammerater, men græder sig nu jævnligt i søvn og taler om at skifte skole. Jeg ved at PPR har været inde over, og jeg har forsøgt at få psykologen i tale, uden held.
Dette drejer sig om flere af børnene i klassen, der bliver slået og sparket.
Vi har i mange år holdt hånden over dette barn, da vi begge har stor medfølelse.
Vi har tidligere været i dialog med forældrene, som giver udtryk for at det er de andre børn der får hende til det. Denne kommunikation kom vi ingen vegne med Vi taler aldrig om dette barn når vores barn er til stede, men anerkender hende så godt vi kan i at det ikke er i orden at blive slået og sparket.
Vi føler at vi står med ryggen mod en mur Skal vi virkelig skifte skole for at beskytte vores datter. Og dermed rive hende væk fra alle hendes andre kammerater.
Venlig hilsen