Hej Bente
Håber du måske har stået i samme situation som os eller retter mig (mor), da min mand langt fra har samme problem som jeg.
Vores tvillinger startede i børnehave den 4. januar 2010 (de kom fra vuggestue). De første 1 1/2 uge gik bare perfekt. Men så gik det op for pigen, hvad det egentlig drejede sig om og alt vendte 180 grader.
Hun græd nærmest inden vi tog hjemmefra, at hun ikke ville i børnehave og når vi nåede frem, var hun frygtelig ulykkelig. Når vi skulle afsted på arbejde, var der ikke nogle pædagoger til at tage vores datter (vores søn blev også ked af det til sidst, når nu søster græd så meget).
Det endte selvfølgelig med, at jeg tog en snak med deres kontakt person og forklarede hende, at vi manglede en at aflevere til, når vi kom. Den besked jeg fik var, at de to voksne, der var om morgenen SKULLE blive siddende ved morgenmadsbordet, fordi de børn der spiste (det drejer sig som regel om ca. 6 børn i alderen 4 1/2 – 6 år) skulle opleve en hyggelig atmosfære, som var de hjemme.
Okay, hvad så med de børn, der ikke skal have morgenmad, skal de ikke også have en god morgen ??
Svaret til dette var : “Det har vi ikke ressourcer til.”
Vi oplevede også, når vi hentede børnene om eftermiddagen og fx spurgte til, hvorfor vores søn havde nyt tøj på, fra top til tå, så fik vi det svar : “Det ved jeg ikke, for det er ikke mig, der har givet ham det på.”
Eller vi spurgte til hvordan det gik med vores datter om morgenen, efter jeg var gået, så var svaret: “Det ved jeg ikke, for jeg var her ikke i morges.”
Ca. 1 uge efter jeg havde haft en snak med kontaktpersonen, blev det for meget for min mand en morgen, hvor han kom ind med vores tvillinger stor tudende. Han gik forbi bordet med de to pædagoger 3 gange og ikke en eneste gang var der en, der sagde go’ morgen til vores børn og rejste sig for at tage over.
Da sagde min mand, måske lidt hårdt, om der var en, der kunne være så venlig at hjælpe her og at dette her bare ikke fungerede. Og joooo, de kunne da godt hjælpe. Dagen efter blev jeg overfaldet af kontaktpersonen m.h.p. om vi havde et problem? Og jeg sagde til hende, at det havde jeg jo fortalt hende.
Svaret var igen, at de ikke havde ressourcerne til det om morgenen. Alle i børnehaven vidste, at min mand havde talt med lidt store ord dagen før, så kunne i dy mig for, at sige :” Nå, det kan I godt fortælle hinanden.” Og måtte jo så lige forklare hvad jeg mente med det.
Vi har, før de startede, snakket om en skovbørnehave, men ikke taget os sammen til at indmelde dem, da der jo er LANG ventetid. Vi tog den beslutning, at det måske var nu vi skulle tilmelde dem venteliste til skovbørnehave. Så det gjorde vi, for der var nok alligevel først plads om et år og så måtte vi jo tage den derfra.
Vi har nu fået plads i skovbørnehaven (i en anden børnehave) fra den 01.06.10. Vi har været nede og snakke med dem og spurgt om deres holdninger til problemer der skal løses + deres syn på det ikke at have ressourcer til at løse et problem, første gang man kommer med det.
Deres svar var, at havde man ikke ressourcer til det, så havde man sat sine mål for højt o.s.v.
Det endte med, at vi sagde ja tak til pladserne i skovbørnehaven til den 01.06.10.
Nu virker mine børn glade for at være i børnehaven. Så sent som i morges spurgte min datter, om hun ikke snart skulle i børnehave (- og spørger man dem, vil de ikke skifte børnehave – hvilket jeg jo godt ved, inderst inde, at de ikke kan tage stilling til).
De 3 måneder der er til, at de skal starte det nye sted, bliver et helvede for mig. Det kører rundt inde i mit hovedet, at vi helt sikkert har gjort det forkerte og mine børn er nu glade for deres børnehave. Er det kun vores behov, der bliver dækket ved at lave det skift? Og nu er der jo lige den pædagog, som de er SÅ glade for og de bliver sikkert aldrig SÅ glade for den nye børnehave !!
Min mand siger bare : “Hold nu op – de bliver da også glade for det nye sted og der skal da også nok være en pædagog, de bliver mega glade for”. Han tager det ikke så tungt og mener vi har valgt rigtigt.
Men for mig er det ved at æde mig op indvendigt – en typisk mor-ting…-gør man nu det rigtige?
Prøver at sige til mig selv, at man jo skal vælge en børnehave, der har de værdier, man gerne vil give sine børn. Håber på du kan hjælpe mig !
Med venlig hilsen