Hejsa!
Jeg ved ikke rigtig, hvor jeg skal starte, men forsøger her. Vi har en søn på 4½ år. Dejlig glad dreng, der blev født en måned for tidlig. Han vejede 2900 g v fødslen og alt var ok fra starten. Vi var indlagt 10 dage, hvor han fik min mælk gennem en sonde i næsen + blev ammet.
Fra han var ca. 8 måneder og til han var 4 år, har han været plaget at rigtig mange forkølelser med falsk strubehoste ca. hver 3. uge. Da han var 1½ år fik han briller m. styrke +6 på begge øjne. Vi er begge først i fyrrene. For to år siden aborterede jeg i uge 11. Et sejt forløb med først en medicinsk abort og derefter (efter ca 3-4 dage) en kirurgisk abort. Min blodprocent faldt fra 9,5 til 5,6 og den medicinske abort var forbundet med rigtig mange smerter.
Jeg vil rigtig gerne have et barn mere, men min mand ønsker ikke flere. Dels pga han er bange for, at det endnu engang skal gå galt og måske mere galt. Dels pga han er bange for, at vi ikke kan overskue mere end et barn.
Min søn er nu begyndt at spørge meget ofte, om han ikke må få en lillesøster. Når jeg spørger ind til hans ønske, siger han, at de andre børn i børnehaven har en søster eller bror. Når jeg spørger, hvad han vil lave med en lillesøster, siger han, at han vil ae hende.
Jeg forsøger at forklare ham, at man ikke altid selv kan bestemme, om man får en lillesøster, hvilket han selvfølgelig ikke kan forstå. Han spørger, hvem bestemmer så dette? Din mave? Hvordan forklarer jeg ovenstående, hvilket er svært, da det jeg allerhelst ville, var at give ham en lillesøster. (eller bror). Jeg mener, det er meget vigtig, at min mand og jeg skal være enige om at få flere børn, så derfor har jeg svært ved at “presse” ham.
Det skal også nævnes, at jeg har ca 6 aftenvagter på 4 uger og arbejder hver 2. weekend. Jeg står for alt mht rengøring, indkøb mm. herhjemme. Alligevel har jeg indtryk af, at min mand synes, det er en meget stor opgave at passe vores søn, når jeg er på job. Han føler aldrig, han har tid til sig selv.
Jeg overvejer meget at skifte job uden weekend- og aftenvagter, men tiden er jo ikke så ideel (få job ledig). Desuden er det også ideelt med hverdagsfri pga vores søns mange besøg hos øjenlæge, ørelæge, talepædagog mm.
Desuden har vores søn på denne måde også kortere dage i institutionen, da han kommer senere derop, når jeg har aftenvagt. Jeg kommer fra en del af landet, der ligger ca 3 timers kørsel herfra. Min mands familie bor i nærheden.
Jeg har opfordret ham til at spørge sine forældre engang imellem, om de ikke kan passe ham fx en lørdag, men han mener ikke, vores søn skal være andre steder, når vi har fri. Desuden er de også oppe i årene, men forholdsvis friske. Vores søn elsker at være sammen med dem. Og måske kunne han være der, bare lige mens min mand får løbet en tur….
Vi besøger sjældent min familie sammen, da vi forsøger at være sammen som “lille familie”, når vi har fri sammen. Jeg har derfor evig dårlig samvittighed over for min familie (både den lille og den store) og forsøger at besøge den store (sammen m vores søn), når jeg har hverdagsfri.
Når min familie inviterer til noget større (runde fødselsdage ol) giver det altid dårlig stemning herhjemme. Hvad skal vi deltage i og det vil jo som ofte gå ud over en af mine friweekender og derved vores “lille familie”.
Det er sjældent, vi deltager i helt almindelige fødselsdage ved min store familie, men deltager næsten altid i fødselsdage hos min mands familie (9 stk årlig). Nogle gange deltager jeg ikke pga arbejde. Det er selvfølgelig lettere at besøge familien, der bor i nærheden, da der ikke skal bruges en hel weekend på besøget. Hvordan kommer vi videre.
Jeg elsker min mand over alt på jorden og han er verdens bedste far for vores søn. Jeg ønsker virkelig, vi finder en løsning.
Med venlig hilsen