Hej
Vi har 2 velfungerende børn på henholdsvis 6 og 3 år (dreng og pige).
Den største har altid sovet i sin egen seng. En enkelt gang er han gået ind til os om natten (formentlig i søvne), hvor vi fik ham lagt i sin egen seng igen uden problemer. Nogle gange har han spurgt, om han må sove i vores seng, men han har fået at vide, at det er bedst, at han sover i sin egen seng, og så kan han se tegnefilm i vores seng om morgenen i weekenden, når forældrene gerne vil snue lidt længere. Ingen problemer der.
Det har vi heller ikke haft indtil nu med pigen på 3 år og 1 md. Hun har aldrig sovet i vores seng bortset fra i weekenden, hvis hun er vågnet fx. kl. 5.30, og så er kommet ind grundet det sene tidspunkt på natten og så umiddelbart derefter faldet i søvn igen.
For ca. 2 mdr. siden tog vi natsutten.! Det er gået rigtig flot. I en måned var der ingen problemer om natten. Nu er hun begyndt på selv at stå ud af sin seng og ca. hver anden dag kommer hun ind om natten.
Sidste nat lagde jeg hende retur uden problemer, og hun faldt i søvn med det samme, men nogen gange (måske især hvis det er moderen uden at kunne generalisere), så bliver hun pylret, og vi vælger så at sidde hos hende i 5 – 45 min., så hun kan falde i søvn igen.
Det er selvfølgelig træls, at vi nu får ødelagt vores nattesøvn ved at skulle sidde hos hende.
Vi/jeg er ikke så meget for at have hende til at sove i vores seng. Der er flere årsager.
– Periodisk sover vi selv lidt dårligt og vågner flere gange.
– Jeg har altid sovet dårligt, når børnene som helt små har sovet i vuggen ved siden af vores seng (pga. lyde mv. så kan jeg ikke slappe af / sove).
– Vores seng er kun 160 bred, så der er ikke helt så meget plads, som i en 180´er. (og der er ikke plads til en større)
– Jeg har relativ ofte tilkaldevagter, hvor min telefon kan ringe om natten, og så skal jeg op og snakke og i tøjet (hvis hun så ikke vil sove pga. uroen).
– det kan blive et problem at fravænne barnet forældrenes seng igen senere…
Når jeg har talt med kolleger om det her med “modstanden” mod at lade hende sove i sengen, så fortæller de om, at deres børn sover i forældrenes seng, og jeg føler lidt, at jeg “gør noget forkert” og måske er en dårlig forælder på det område.
Derfor prøver jeg at skrive her.
Hvad synes I ?
Vi er jo, at vi er der for pigen, men at det bare foregår ved, at vi sidder ved siden af hende ved hendes egen seng, selvom hun plager om at komme i vores.
Bør vi lade pigen sove i vores seng, eller kan vi med god samvittighed være lidt fastholdende ??
Med venlig hilsen