Kære Lene,
Her kommer to forslag til rengøring af vaskemaskine samt nogle gode råd:
• Vask 3-4 gange om måneden ved 95 grader
• Lad lågen og vaskemiddelskuffen stå åben efter hver vask
• Rens trevlesien og vaskemiddelskuffen jævnligt
• Sur vaskemaskine: Brug midlet "Klorrens til vaskemaskiner" og følg brugsanvisningen på pakningen. Midlet kan bl.a. købes hos Føtex og Bilka.
Det var den enkelte måde, nu kommer den mere besværlige, det er nok et spørgsmål, om temperament, hvilken en man vælger.
• Vask maskinen igennem 3 gange med ½ dl maskinopvask med klor. Midlet hedder Shine og kan købes hos Føtex. brug et program på 60 grader.
• Skyl maskinen igennem med rent vand og brug et program på 60 grader.
• Vask igen maskinen igennem 3 gange ved 60 grader, men denne gang med ½ dl
citronsyre pr. gang.
• Skyl til sidst maskinen igennem ved rent vand ved 60 grader.
Venlig hilsen
Inge Norus
Ernærings- og husholdningsøkonom