Kære Inge Norus!
Min gamle og meget demente mor skal på plejehjem, og med sig skal hun have 3 smukke porcelænslamper med skærme, som hun selv har broderet. De er i naturfarvet hør med hhv. blåt og naturfarvet broderi, og trænger voldsomt til en rengøring.
Jeg har spurgt på renserier/specialrenserier, men ingen har lyst til at påtage sig opgaven. Forståeligt nok, da stoffet ikke kan tages af “skelettet”. Jeg tænker jeg selv må i gang med et rensemiddel og en blød håndbruser, og vil meget gerne have et råd om, hvordan jeg skal gøre det bedst.
Skærmene har stået i et næsten røgfri hjem, men har ikke været andet end støvsuget siden min mor broderede dem for 30 – 35 år siden, så det er for det meste almindelig støv og snavs der skal fjernes.
Jeg håber virkelig du kan hjælpe – det betyder meget for min søster og jeg, at vores mor får et hyggeligt hjem, med de ting hun har været glad for – også selvom hun ikke er helt med i livet mere.
Hjertelig hilsen