Dit barn må gerne komme i daginstitution, når det er som det plejer, livligt og har lyst til at lege og er frisk og rask. Det vil sige, at dit barn ikke må have nogle symptomer på sygdom – heller ikke en mild forkølelse. Selv hvis dit barn har milde symptomer, skal det blive hjemme – uanset hvilke symptomer det drejer sig om.
Hvis dit barn har været syg, skal det have været uden symptomer i 48 timer, før det kan betragtes som rask. Efter 48 timer uden nogen form for symptomer, må det gerne komme i daginstitution.
Anbefalinger om ankomst og afhenting
- Børn og voksne må ikke samle sig ved indgangen eller i institutionen.
- Børn og voksne (forældre) skal vaske hænder, både når I kommer og , når I henter
- Hvis det er muligt, skal børnene afleveres uden for daginstitutionen.
Dit barn må ikke have eget legetøj med i dagtilbuddet.
Legeaftaler
Ved legeaftaler uden for dagtilbuddet anbefales det, at jeres barn leger med så få børn som muligt og gerne med de børn i dagtilbuddet, som jeres barn i forvejen er sammen med
Ved særlige risikogrupper
Er der i husstanden patienter i risikogruppe, for eksempel gravide eller immundefekte, så vil det ikke forhindre, at dit barn skal i dagtilbud, og du skal i endnu højere grad følge de generelle råd om god hygiejne. Men dit barn må som udgangspunkt gerne være i dagtilbud.
Børn med særlig risiko*
Børnelægernes videnskabelige selskab har udarbejdet anbefalingerne for Sundhedsstyrelsen. COVID-19 er en ny sygdom, men ud fra et forsigtighedsprincip anbefaler Dansk Pædiatrisk Selskab at:- Børn der er i ”særlig risiko” tilrådes på nuværende tidspunkt at blive passet i hjemmet. Dette gælder også børn, der forud for SARS CoV2 epidemien ikke kunne passes uden for hjemmet
- Øvrige børn kan starte i dagtilbud og skole.
- * Med særlig risiko menes: fx børn med kræftsygdom, alvorlig lunge eller hjertesygdom, særlige gigtsygdomme – de fleste forældre ved allerede på forhånd, at deres børn har begrænsninger med hensyn til at komme i dagtilbud.
Hvis der er en person i husstanden som har COVID-19 må barnet ikke komme i dagtilbud.
Vigtigt
Alle retningslinjer om hvordan, alle skal forholde sig til COVID-19 epidemien, skal stadig overholdes. Det gælder selvfølgelig også retningslinjerne for, hvornår du skal søge lægehjælp, retningslinjer for legeaftaler osv.
Ud over Sundhedsstyrelsens anbefalinger, har de fleste kommuner udstedt lokale retningslinjer for, hvordan du skal forholde dig.
Yderligere information
Den nyeste information kan du se på sundhedsstyrelsens hjemmeside. Derudover kan du holde dig orienteret, gennem de informationer du får, fra dit barns dagtilbud og den kommune, du bor i.
Kilder
Vejledning for gradvis, kontrolleret genåbning af dagtilbud. Forebyggelse af smitte med COVID-19. Version 4.0. Sundhedsstyrelsen 2020.