Kære Vibeke,
Jeg er ph.d. studerende og skal til foråret på et kursus i udlandet i 6 dage.
Vi har en datter der på det tidspunkt er 16 måneder og går i vuggestue. Hun starter vuggestue i feb, men bliver også passet nu privat. Jeg har tidligere været væk et par gange af én overnatning, og det er gået rimelig. Sidst skulle hun dog lige tø op over 1-2 timer.
Hun er mest knyttet til mig, men er også meget glad for far. Far var på barsel fra hendes 8 til 11 måned, da jeg startede arbejde og hun er ofte alene med ham i kortere tid, f.eks en aften eller lign.
Mit problem er, at jeg ikke ved, om jeg synes, det er ok at være væk fra hende i de 6 dage. Alternativet er at hun og min mand følger med, men det er et intensivt kursus og ved ikke hvor meget tid vi får sammen, men nogle timer hver aften skal det nok kunne blive til.
Så spørgsmålet er, hvor lang tid kan man som forældre (= mor) være væk uden det er kritisk? Far kan før været væk en uge og det er hun ok med.
Men hun reagerer væsentligt kraftigere på mit fravær. Skal jeg tage hende med eller give far chancen for at få mere tid sammen med hende mens jeg er væk? Håber du kan gøre mig lidt klogere 🙂
Venlig hilsen