Hej.
Jeg har nogle spørgsmål angående brugen af autostol og bæresele til babyer.
Min ene søn er 3½ mdr. Siden han var 2 mdr. har vi boet i USA, hvor vi skal være i 7 mdr. Herover bruger man bilen meget mere end herhjemme og det er derfor meget normalt at bruge autostolen som ”barnevogn” (man kan købe forskellige stativer/klapvogne hvor autostolen kan klikkes fast), så det er let at transportere barnet fra bil til butikker og tilbage igen.
Umiddelbart synes jeg ikke det virker hensigtsmæssigt, men når jeg spørger mig frem få jeg mange forskellige svar. Hvad er anbefalingerne i Danmark?
Mit andet spørgsmål går på bæreseler. Jeg bruger tit en bæresele, når jeg fx er ude og handle eller på legeplads med min store pige og min dreng ikke vil ligge mere. Men igen får jeg mange forskellige tilbagemeldinger på hvorvidt det er skadeligt, især for drenge.
Pt. Bruger jeg en bæresele, der hedder Ergocarrier, da den er mest behagelig for min ryg, men vi har også en Babybjörn og en vikle (han er for stor til/kan ikke lide at ligge i vuggestilling, så han sidder oprejst), som jeg også bruge ind i mellem. Han sidder altid mave mod mave med ansigtet mod mig.
Hvad er jeres retningslinjer til brugen af bæreseler?