Hej
Jeg er en bekymret mor til 2 anbragte drenge udenfor hjemmet, som jeg har en kamp med at få hjem
Plejefamilien bader begge drenge, men især den ældste på 6 år, HVER DAG! Jeg har forsøgt desperat at fortælle kommunen, at det ikke kan være sundt at bade ham hver dag. Men kommunen overhører mig fuldkommen.
Drengen har noget med huden. Hudlægen mener at det er pigmentfejl. Der er ingen behandling imod dette, og man kan HÅBE på, han vokser sig fra det omkring de 16 år.
Jeg har længe forsøgt at skrive til kommunen, at det umuligt kan være sundt for drengen at komme i bad hver dag. Vi snakker om rigtig bad med sæbe – HVER DAG! Sønnen er panisk for at komme til at lugte. Jeg har forsøgt at fortælle kommunen, at det ikke er sundt at styrke hans (i mine øjne) begyndende OCD lignende adfærd! Ej heller kan de være sundt for en 6 årrig at få fjernet hver dag al den naturlige fedt, som jo findes på huden, og som skal forhindre bakterier m.m. i at trænge ind i huden. Og slet slet ikke sundt, når han har pigmentfejl, som hudlægen ikke har kunnet undersøge nærmere – men bare fortæller han kan MÅSKE kan vokse sig fra.
Er jeg en overpylret mor? Er det normalt, at man som 6 årrig skal i bad hver dag? Eller har jeg ret i min påstand om, at det er usundt for hans hud? Hvad er normal badning for en rimelig normal aktiv dreng på 6 år? Min teori er bad 1-2 gange om ugen og efter behov er mere end rigeligt?