Hej Else.
Jeg har et spørgsmål, eller nok nærmere flere, som jeg håber du kan komme med lidt råd til, jeg er nemlig ved at være lidt drænet.
Min datter er 7 1/2 måned gammel, og har egentlig altid været nem, hun græder sjældent og er en glad pige, dog har vi nogle udfordringer med søvn.
Hun lå inde hos os, indtil hun var 5 måneder, hvor vi flyttede hende, fordi hun ville spise/sutte hos mig hele natten. Flytningen til eget værelse gik super og Vi har indtil for 1 måned – halvanden kunne lægge hende vågen i både seng og barnevogn, og så faldt hun i søvn af sig selv.
Hun vågnede stadig hver 3-4 time om natten, men det var okay, da hun vågnede konstant inde ved os, Men nu går det ikke så godt længere. Vi har nogle gange held i barnevognen, men oftest skal hun vippes med, og til natten nægter hun at sove i sin egen seng, hun skriger utrøsteligt, indtil vi tager hende op. Til sidst ender vi med at tage hende ind i vores seng, hvor hun falder i søvn ved mit bryst efter 2 min – vi har prøvet at gå med hende, puttet med hende, far trøster hende osv. Men den eneste måde hun vil falde i søvn er ved mit bryst, og det er ikke muligt at flytte hende efterfølgende, eller lige inden hun falder i dyb søvn – hun vågner, og skriger igen, indtil hun får brystet.
Det resulterer i rigtig mange opvågninger om natten, da brystet jo ind i mellem falder ud, eller hvis jeg flytter mig – så går alarmen. Hun er ikke sulten hele natten jo, så må være en slags tryghed for hende, at ligge med brystet konstant. Hun vil ikke tage en flaske og hun vil heller ikke have sin sut længere, selvom hun indtil for halvanden måned siden var meget glad for den. Hun finder ingen trøst i nussekluden eller bamsen, dem kyler hun bare væk, hvis man prøver og lægge dem hos hende.
Det skal siges hun lidt efter alt dette startet, blev syg, som yderligere udviklede sig til mellemørebetændelse, som hun er færdig med penicillin for, for 3 dage siden. Jeg ved simpelthen ikke hvad vi skal gøre, for at få rytmen vendt igen.
Jeg er frustreret over at være vågen så mange gange om natten, og frustreret over, at det kun er mit bryst der kan trøste hende / få hende til at sove om aftenen og i løbet af natten. Jeg kan derved ikke aflastes, så det hele bliver bare ekstra hårdt, når man ikke får meget søvn.
Vi har snakket om at flytte sengen tilbage i soveværelset, for at hun skal blive tryg ved den igen, for lige nu virker hun utryg ved den? men frygter det bare ender i åben mælkebar, som nu og inden hun blev flyttet, fordi hun kan lugte mig.
Har du nogle gode råd / ideer?
Mvh.