Mødrehjælpen er en socialhumanitær organisation, som rådgiver og støtter gravide og børnefamilier i sårbare situationer. Mødrehjælpen har både en landsdækkende chat- og telefonrådgivning samt rådgivningshuse i København, Aarhus, Odense og Aalborg, hvor gravide, mødre og fædre kan henvende sig om blandt andet skilsmisse, økonomi, samvær og abort.
Organisationen har også specialiserede tilbud for unge forældre, der skaber netværk og støtter de unge i f.eks. at tage en uddannelse. Ligesom Mødrehjælpen har særlige projekter, som hjælper voldsudsatte kvinder og børn på fode igen.
Læs mere om Mødrehjælpens rådgivningstilbud.
Mødrehjælpen har desuden et rådgivningsunivers på hjemmesiden med viden og gode råd om fx livet efter en skilsmisse, partnervold, børnebidrag eller det at være ung forælder.