Barnet på 0-2 år
For de yngste børn er det spændende at se på billeder af kendte ting og mennesker. Det kan være yndlingsbamsen, tremmesengen, storesøster, bolden, tandbørsten, kæledyret, lege-maden, dynen og alt hvad du ellers kan komme i tanke om. Du kan få hjælp fra barnet selv til at finde yndlingstingene og tage billeder af dem. Bagefter kan I kigge på billederne sammen, og du kan sige ”Her er bamse … kan du finde bamse?”. Sammen kan I gå på jagt efter de ting, I har billeder af.
I kan også prøve:
- At printe billederne og lave jeres egen hjemmelavede bog. Måske kan der være plads til at tegne eller male på nogle af siderne.
- At finde billeder af alle barnets ’yndlingsmennesker’ og lave en collage, hvor de forskellige fotos er sat sammen. Den kan dit barn senere tage med i vuggestue eller dagpleje, når det skal til at vænne sig til at være i dagtilbud igen.
Barnet på 2-4 år
Der fuld gang i barnets følelsesliv, og der er ofte ikke langt fra gråd til latter. Dit barn lærer egne og andres følelser at kende. Det kan være lærerigt som barn og som voksen at eksperimentere med forskellige følelser – både de muntre og de knap så muntre. Du kan ’lade som om’ at du fx bliver glad – du smiler og fortæller dit barn, at du bliver glad når … ’Jeg får et kram af dig’ – ’Vi synger lille Peter Edderkop sammen’.
I snakker om hvornår dit barn bliver glad, vred, ked af det osv. Nogle gange skal der lidt tålmodighed til, før barnet er helt klar over, hvad det er. I afprøve de forskellige følelser fx ved at gå vredt og trampe i jorden, smile, le og vise glæde og være kede af det, og have behov for trøst. I kan indleve jer ved at trampe virkelig hårdt, når I er vrede, hulke højt når I er kede af det eller hoppe begejstrede rundt, når I er glade. Måske er det nok at tage én eller to følelse.
I kan også tage I et fælles billede af hver følelse, hvor I begge lever jer fuldstændigt ind i rollen. Du kan også tænke på lidt flere følelser så som at være genert, være forelsket, blive bange, være lykkelig eller trist eller når man bliver nysgerrig. Det kan være sjovt at se på bagefter. Hvor I begge er MEGET vrede, vildt forelsket i hinanden eller ualmindeligt kede af det.
- Dit barn ved hvornår en leg begynder, og hvornår den slutter.
- Du lader børns ideer få stor vægt - tag dit udgangspunkt der.
- Du bruger indlevelse, når I leger - tag din rolle på dig ...
- Du mærker hvor børnene er henne - bliver det lidt for uhyggeligt? Hvor er barnet på vej hen i legen? Hvad vækker begejstring, og hvad bryder det sig ikke om?
I kan også prøve:
- At printe to af hver følelse ud og bruge dem som et følelses-vende-spil. Det er lidt sjovere at spille vende-spil, når man selv har været med til at lave det.
- At filme mens dit barn fortæller om noget, der interesserer det. Barnet kan vise sit yndlings lejetøj, bog eller noget helt tredje frem. Bagefter kan I se filmen – fx kan lege biograf og se den på en større skærm sammen.
Barnet på 5+
Det kan være sjovt at instruere sin helt egen film. Start sammen med barnet, hvor det finder på en historie. Måske kan I tegne et ”storyboard”, som ’instruktøren’ kan bruge som rettesnor, når der lidt senere skal filmes.
Det næste skridt er at finde ud af, hvor I skal optage, fordele roller og finde det helt rette udklædningstøj. Det kan være filmen indeholder flere scener eller mennesker (søskende, kæledyr mv.), som også kan være med.
Når I har optaget det, I har besluttet, så skal det til sidst skal klippes sammen i et redigeringsprogram. I kan også overveje om, det er en stumfilm med musik, eller om I skal skrive eller improvisere replikker. Husk at leve dig helt ind i rollen du får tildelt, også selvom handlingen ikke nødvendigvis er helt, som du havde tænkt eller logisk – set med voksenøjne.
Det plejer at være rigtig sjovt under optagelserne. Og når filmen er færdig, skal I finde en god titel. Måske har barnet også lyst til at lave en invitation til resten af husstanden, de kan jo komme med til premiere. Måske er der popcorn som i den rigtige biograf.
God legelyst!