Hej Ane
Tillykke med den første fødselsdag.
I skal starte med at ønske jer CE-mærket legetøj. CE-mærket er producentens tilkendegivelse af, at produktet lever op til EU´s sikkerhedskrav.
I 2007 blev der indført forbud mod ftalater i alt legetøj i EU, så det bør du ikke kunne finde i legetøjsbutikkerne.
Ønsk jer legetøj, der er svanemærket. Det er jeres garanti for, at legetøjet opfylder skrappe miljøkrav og er blandt de mindst miljøbelastende.
Og fravælg legetøj, der lugter/dufter af forskellige ting, det indeholder parfume og vask om muligt legetøjet inden brug, så eventuelle kemikalier på overfladen vaskes væk.
Ønsk jer legetøj i træ og stof, men I bør spørge i forretningen om stoffet fx er behandlet med flammehæmmere.
Og husk på, at hårdt plast legetøj er at foretrække, frem for blødt plast legetøj. Så uanset hvor stor din dreng bliver, så kan det ikke anbefales, at du giver ham blødt plastlegetøj, der tilmed lugter af parfume.
Mange hilsner
Vibeke Samberg
Sundhedsplejerske, cand.scient.soc.