Hej Berit!
Jeg faldt over din artiklen om kræsenhed, jeg blev meget begejsret. Da jeg selv er uddannet systemisk og narrativt, kunne jeg med det samme forholde mig til ekstanaliseringen af problemet.
Mit problem er, at jeg selv er meget kræsen, og føler mig ude af stand til at være et godt forbillede for min søn.
Jeg synes, det er rigtig svært, fordi man stort set alle steder læser om vigtigheden af at være et godt forbillede for sine børn, og det er her, jeg får en oplevelse af ikke at slå til.
Min søn er nu 3 1/2 år og han spiser meget lidt alsidigt, hvilket selvfølgelig bekymrer mig. Da jeg selv har det svært med en del mad, har jeg aldrig tvunget min søn til at spise noget, som han takker nej til, og vi har ofte en god og hyggelig stemning omkring bordet. ‘
Hvis min søn får lov til at bestemme, vil han gerne have pastaskruer hver aften, hvilket vi så tit laver, men
er de ikke på bordet, så spiser han bare ikke noget, han klager ikke over dette.
Hvis jeg nu skulle lave en historie om Madtrolden, hvordan pokker skal jeg så gøre det? Skal jeg medinddrage mig selv som være påvirket af Madtrolden? Hvilket jeg ser som ret kompliceret, da jeg ved at Madtrolden magt over mig er MEGET stærk, jeg vil faktisk påstå, at det er som en forbi. Eller har du nogle andre forslag?
Info: min søn er ikke undevægtig og han trives fint 🙂
Venlig hilsen