Hej
Jeg er mor til en næsten 1 måned gammel dreng og en næsten 3 år gammel pige. Pigen er rigtig glad for lillebror og meget sød ved ham.
Desværre er hun også kommet i selvstændighedsfasen og hun og jeg støder oftere og oftere sammen.
Min tålmodighed med hende er meget lille og jeg kommer nemt til at råbe/tage fat i hende. Det har jeg aldrig gjort før og jeg er simpelthen så ked af den udvikling.
Jeg bliver bare så stresset over at skulle tage mig af to børn hvor de jo på hver deres måde er meget krævende. Jeg synes bare, at hun gør alt det jeg siger, hun ikke skal. Er jeg den eneste som mister besindelsen og hvordan skal jeg dog få mit dejlige forhold til min datter igen?
Det skal siges at børnenes far er meget på banen og prøver at aflaste. Han tager således pigen hver morgen, spiser morgenmad, giver tøj på og afleverer i børnehaven. Jeg skal så hente hende og det er tit der, det går galt, når vi er alene, indtil far kommer hjem.
Min mand har nu foreslået at jeg henter hende en ½ time senere, hvilket jeg synes er total falliterklæring, men det er jo sådan det ender, for som han siger, det er jo bedre, hun har det godt i børnehaven end at hun er herhjemme, hvor vi tørner sammen.