Kære Bhp.
Der kan godt gå lidt tid, før man finder ud af, hvordan familien skal fungere, når der kommer børn. Det er nyt for jer alle både for jer som forældre og for bedsteforældrene.
Det er værd at gøre en indsats for at forholdet bliver til glæde. Ikke mindst for jeres lille datter, som kan få mange dejlige timer sammen med både din mands og din familie.
I skal naturligvis bestemme i jeres egen familie. Men det er vigtigt, at I også respekterer, hvad dine forældre gerne vil. Måske kunne I snakke med dem om, hvad I gerne vil? Og også lytte til det, de gerne vil.
I kan stille og roligt fortælle, at I selv gerne vil bestemme, hvordan jeres hjem skal indrettes. Jeg plejer at bruge billedet af en boldbane: man har hver sin banehalvdel, og på ens egen kan man selv bestemme, men man skal være meget forsigtig med at bestemme på den andens banehalvdel.
Så vidt jeg kan se, har I forsøgt at komme ind på deres banehalvdel, ved at bestemme, at de ikke må kalde sig bedsteforældre. Og det giver efter min erfaring altid konflikter, når man overskrider grænsen mellem banehalvdelene. Hvis I undgår at bestemme over dem, så har I også meget lettere ved at sige til dem, hvad der har betydning for jer, og hvad I gerne selv vil ha.
Du nævner, at I måske er forvænte med din mands forældre, fordi forholdet til dem er godt. Det kan være svært at lade være med hele tiden af sammenligne de to par. Prøv om I kan lade være med at vælge mellem dem. Det er vigtigt, at de alle fire får plads, så der ikke bliver et par bedsteforældre, der er de gode og de, der er de dårlige. Og det er jo i øvrigt temmelig meget lettere at komme en time eller to, når man bor i nærheden. Det er straks lidt sværere, når man bor langt fra hinanden og ses med længere mellemrum. Derfor må samværet tilrettelægges på to forskellige måder for de to par.
Du nævner, at du ikke har haft noget oprør mod dine forældre, og spørger om det kan have en betydning. Både ja og nej. Man behøver slet ikke have lavet oprør for at have et godt forhold som voksen til sine forældre. Men det er også min erfaring, at når man får sit første barn – og ikke har lært at sige til og fra over for sine forældre – så vil man have et behov for at vise, at man gerne vil være selvstændig og skabe sin egen familie. Og det kan betyde, at man sætter hælene lidt kraftigere i over for sine forældre, end man ellers ville gøre. Det kan være virkelig svært for dine forældre at forstå, at netop på et tidspunkt, hvor der kommer et barnebarn – som jo er en stor glæde for alle –at du så sætter bomme ned i stedet for at åbne op.
Hvis I magter det, så tal i fred og ro med dine forældre. Hvis de skal have en chance for at blive gode bedsteforældre, så må I gensidigt finde ud af, hvad I gerne vil. Så I kan få et rigtig godt forhold.
Mange gode tanker og held og lykke
Marion Thorning
Sundhesplejerske, Master i konfliktmægling.