Hej Bente.
Jeg er en ung mor på 22 som har en dejlig datter sammen med min kærste. Vores datter er 17 måneder og var altid en sød og meget nem pige da jeg var på barsel med hende.
Vores spørgelsmål er så om hvordan man får ens barn til at trives. Vores datter startede i dagpleje, da hun var 8 måneder, og det gik rigtig godt de første par måneder. Vores datter startede bare første dag ved, at vi var der lidt og så leget hun ellers og hygge sig i dagplejen.
Så vores dagplejemor mente ikke, at der var det store behov for, at vi var der, og det hele gik rigtig godt, for vores datter har jo altid været en glad, åben person. Men så et par måneder sener begyndte det at ændre sig. Vores datter begyndte at græde mere og skabe sig over ting, som hun bare før i tiden tog som sin dagligdag. Sådan noget som at spise aftensmad blev til en kedelig ting, hvor hun bare sad og hylede, men heldigvis er hun stoppet med det igen her hjemme.
Det er faktisk nede i dagplejen, at vi har de største problemer. Vores dagpleje mor siger, at hun bliver hysterisk, når hun vil bestemme over hende. Som fx skifte hende eller når hun siger der er noget, hun ikke må. Men det kan jeg ikke rigtig forstå for hun er ikke særlig hysterisk her hjemme. Selvfølelig kan hun skabe sig lidt en gang imellem, når der er noget, der ikke passer hende. Men så plejer vi bare at holde fast i vores mening og fortælle hende, at det er iorden at hun er utilfreds, men det er altså vigtig at hun får skifte ble. Så plejer jeg at lade hende hyle ud, det tager tager ca 30 cekunder, og så finder hun ud af at det ikke hjælper, og så er hun glad igen, og vi lader som om det aldrig er sket og er glade.
Men i hendes dagpleje bilver der brugt andre metoder, når hun er utilfreds. Og jeg må indrømme, at jeg ikke er helt enig i de metoder, vores dagpleje mor bruger. Jeg har fx set 2 gange, at når min datter skaber sig, så tager hendes dagplejemor fat i vores datters arm og holder fast for at forklare vores datter, at det altså er hende der bestemmer, og at det ikke nytter noget at skabe sig når man skal skiftes. Det ender så ud med, at min datter bliver meget hysterisk og jo mere min dagplejemor holder fast, jo svære var min datter at komme i kontakt med.
Jeg prøvet så at forklare min dagplejemor, at jeg ikke syntes om at hun tog fat i min datter på den måde. Men min dagpleje mor mener, at man giver barnet sin vilje hvis man ikke holder fast i det og forklare det at det er den voksen der bestemmer. Jeg forklaret hende så en sidste gang, at hun ikke skulle bruge de metoder overfor min datter.
For jeg begyndte at kunne mærke derhjemme, at når jeg sagde noget til min datter, lukkede hun bare af. Hun gik bare i sin egen lille verden, og sagde man nej til min datter, blev hun helt vild hysterisk. Det er hun så også holdt op med igen over for os her hjemme, men i dagplen bliver hun stadig hysterisk, når min dagplejemor vil bestemme over hende. Vi havde en episode i sidste måned, hvor min datter hylede, når hun skulle spise kl. 11 om formidagen. Så en dag fortæller min dagplejemor mig, at hun igen idag havde været umuligt, og at det var lidt hårdt at passe hende. Jeg har så fundet ud af, at min datter altid er meget træt kl. 11, fordi hun har været oppe kl 6-6:30 og først bliver lagt kl 12 efter de har spist.
Derefter fortæller hun, at for et par dage siden havde hun taget vores datter og sat hende ud i brusekabiner som straf for, at hun ikke at ville spise kl. 11, fordi hun var træt. Da min datter er en meget stædig pige, var hun gået ind på legeværelset og havde puttet og leget. Det var min dagplejemor jo ikke så tilfreds med, så derefter fortalte hun at nu hvis min datter græd og ikke ville spise kl. 11, satter hun hende på gulvet, så de andre børn kunne sidde oppe rundt om bordet og kigge ned på hende, imens hun er ked af det.
Jeg vidste faktisk ikke hvad jeg skulle sige til hende. Jeg har jo ikke så meget erfaning med børn, son hun har. Men efter det har jeg holdt vores datter hjemme så meget som muligt, for det er sådan at jo længere, hun er i dagpleje, jo sværre bliver hun at havde med at gøre, men når hun så har været hjemme en dags tid, så begynder alt at blive nemt, og hun er igen en glad pige.
Men det med at holde hende meget hjemme var nok ikke en så god ide. For nu siger min dagplejemor, at hun er blevet meget nemmere at styrre der nede, men tilgengæld er hun udenfor i gruppen. De andre børn leger sammen, og hun leger for sig selv.
Hvad skal vi dog gøre for at få en glad pige igen, som vil være en del af gruppen.Hvorfor vil de andre børn ikke lege med hende? Hvad mon vi har gjort galt? Vi prøver virkelig alt hvad vi kan for at være gode forældre og giver vores datter masser af kys og kuns. Prøver at være konsekvente uden at være for hårde.
Den ene dag spurgte jeg vores dagplejemor om hendes børn havde skabt sig lige så meget som vores gør. Hendes svar var, at hun altid havde haft nemme børn, der havde fået sat grænser.
Er vi mon for bløde i vores opdragelse? Vi sætter da grænser for vores datter fx spise pænt, ikke stå i sofaen, ikke slå, ikke bide, husk at dele legetøjet, osv. og der er ingen andre, der har problemer med at passe vores datter.
Først tænkte jeg at vores datter skaber sig fordi hun er træt kl. 11. Men hendes spise og sengetid kan ikke ændres da det ødelægger min dagplejemors dagligeplan. Men kunne det ikke havde været hendes træthed som måske har startet problemet.
Håber virkelig at du kan give os nogle gode råd om hvordan vi kan hjælpe vores datter. Da vi er dybt ulykkelige over at hun ikke trives.
Jeg kan bare ikke finde ud af om det er noget vi gør galt her hjemme, der er skyld i, at hun ikke trives. Men viser det sig at være os den er gal med, vil vi med det samme ændre det, vi gør galt bare vi for en glad pige igen.
Med venlig hilsen