Kære Mutti til to
Allerførst vil jeg glæde mig på dine vegne over, at du har fundet en dejlig kæreste. Og også at din kærestes søn i princippet er glad for, at hans far har fået en kæreste, og at han godt kan li dig.
Men at kombinationen mellem sin far og hans bedste vens mor er svær, er der ingen tvivl om.
Der kan være flere grunde til, at din kærestes søn reagerer, som han gør. Jeg har et par bud. For det første, og måske som det væsentligste, kan han være bange for, at den fortrolighed han har til sin far kommer dig for øre. Han ved godt, at voksne taler sammen om deres børn, og han kan blive usikker på, hvad der kommer videre.
Unge mennesker laver ofte noget, som deres forældre ikke skal vide, og det gør din og din kærestes søn sikkert også. Hvis han fortæller noget til sin far, som faren måske syns er i orden ’de kom lidt senere hjem, end vi havde aftalt’ eller noget lignende, kan være, at du ikke synes om det, og så får din søn måske ballade.
I to voksne kan blive enige om en hel masse vedrørende jeres sønner, og så bliver det måske ikke så sjovt? Men det behøver ikke kun at handle om problemer, det kan også være de ting, som han siger til sin far i fortrolighed om kærester, tanker og følelser han har, og det bryder han sig ikke om, kommer videre til dig.
For det andet kan han være bekymret for, hvad der sker, hvis ikke dit og din kærestes forhold holder.
Måske har han dårlige erfaringer med skilsmisser og alt det, de voksne kan finde på af konflikter i den forbindelse? Han overvejer måske, om det kan gå ud over hans og din søns kammeratskab, hvis de voksne bliver uvenner, og de som børn bliver inddraget i problemerne og skal vælge side.
Jeg tror ikke, at din kærestes søn af sig selv kommer til at acceptere jeres forhold, så længe I holder det halvhemmeligt. Jeg syns, at I skal være åbne om, at I er kærester. De unge ved det godt, og hvis I forsøger at skjule det, så bliver det hele alt for svært, og I mister jeres troværdighed.
Sig til jeres børn, at I er kærester - og sådan er det. Men tal også med dem om, hvad de er bekymrede for.
Spørg direkte om det og anerkend, at det kan være svært. Lov endelig ikke fuld fortrolighed om alt, I hører, for det kan I alligevel ikke holde, men lov det i særlige situationer eller omkring særlige områder, som I taler med hvert jeres barn om. Og lov heller ikke, at I vil blive ved med at være gode venner, men sig, at hvis I bliver uvenner, vil I gøre hvad I kan for, at det ikke skal gå ud over dem.
Når I gør jeres kærlighed åben, vil I ganske givet opleve, at der bliver vrede og frustration hos jeres børn, og det skal der være plads til et stykke tid. Men ikke i evighed. Det kan være godt ikke at flette fingre og kysse alt for meget i sofaen over for dem, for det vil opfattes som pinligt, når man er et ungt menneske, og forældre opfører sig forelskede. Gå lidt diskret med den direkte kærlighed, men vær åbent sammen og vis børnene, at det kan I godt klare på en god måde.
Mange venlige hilsner
Marion Thorning
Sundhedsplejerske og konfliktmægler*