Hej Stenbukken
Du skriver, at han leger godt med mormor og nyder samværet, når I ikke er tilstede – og det er jo vigtigt, for det viser, at han trives med hende, når de er alene.
Men når han så siger, at han ikke kan lide mormor til dig, så kan det skyldes, at han har opdaget, at du reagerer på det – og han er nysgerrig på denne reaktion. Måske forstår han ikke helt denne reaktion og for at forstå den, så gentager han den igen og igen.
Så prøv at minimer din reaktion på det og sig blot ”Jeg kan godt lide mormor” ”Jeg synes, mormor er sød”, etc. Skjul at du bliver ked af det. Og så siger du intet om, hvad han skal synes, men blot hvad du selv mener – og du påvirkes ikke af det, som han siger.
Jo, mindre du reagerer på det, jo mindre gider han at sige det.
Skriger han ”Nej!” når mormor træder ind ad døren, så er det jo helt rigtigt, som jeg også fornemmer, at du reagerer, at du simpelthen siger, ”Vi siger pænt goddag til alle, som kommer ind ad vores dør.” Og fortsæt ikke med en lang forklaring. Det er fint, men et enkelt budskab og ikke alt for mange forklaringer, for det kan han simpelthen ikke rumme.
Og når han fx. siger, "Mormor må ikke være med til at..." - så sig meget enkelt, at det bestemmer du.
Så kan han jo også være lidt jaloux på mormor. Hvis han oplever, at du og din mor er tætte på hinanden, nyder hinandens selskab, etc. så kan børn godt blive jaloux, både på søskende, men også på den ene forælder, forældres nære venner, etc. – kort sagt andre mennesker, som de oplever deres forælder har en nær og tæt relation til.
Håber du har fået lidt idéer til at tackle situationen anderledes.
Mange hilsner
Vibeke Samberg
Sundhedsplejerske, cand.scient.soc.