Jeg er kørt ned…..
For 4 mdr siden fødte jeg en velskabt dejlig pige. Hun er vores barn nr 2 – storebror er 3,5 år. Vi har ufattelig mange konflikter med den store dreng og har haft det i lang tid nu, også før nr 2 kom til verden. Han er virkelig i selvstændighedsalderen.
Jeg har forsøgt, alt hvad jeg kan for at tage hensyn til den store i perioden efter den lille kom, men nu kan jeg bare ikke mere.
Jeg føler ikke, jeg kan holde til vores dagligdag og har svært ved, at se hvordan tingene skal køre anderledes.
Vi har meget svært ved at få den store til at sove om aftenen. Selvom vi starter kl.ca. 19:30, er det sjældent, at han sover før kl. 21 – ofte senere end det.
Han vil ikke ligge alene – han vil gerne have en voksen hos ham, indtil han er faldet i søvn. Jeg tænder lys i overetagen, hvor vi sover og bliver på gæsteværelset, der ligger lige ved siden af hans værelse – pusler med vasketøjet og svarer ham, når han kalder på mig.
Hvis jeg ikke kommer ind til ham, går han ud af sengen. Så ligger jeg ham ind igen og siger godnat – ligger lidt hos ham eller går igen – fortæller jeg lige skal på toilettet eller noget andet for, at få ham til at falde i søvn selv.
Det er som om, han holder sig vågen, indtil en af os er hos ham. Men det hjælper ikke noget, at ligge hos ham for det sover han ikke hurtigere af.
Vi har i perioder ligget derinde i 1-2 timer . Jeg ved godt, at det er et problem, vi selv har været med til at skabe men kan ikke se, hvordan vi kommer ud af det igen.
Han vågner tit om natten. I perioden før jeg fødte, læret vi ham, at han ikke skulle sove i vores seng mere, når han vågnede om natten. (Han er altid fladet i søvn i sin egen seng på sit eget værelse). Når han vågner om natten og enten kalder eller kommer ind til os, går min mand ind til ham og sover ved siden af hans seng.
Selvom min mand er derinde kan vores dreng sagtens ligge vågen i flere timer. Det er også derfor min mand ender med at falde i søvn derinde. Vores søn lå også vågen i timevis da han lå inde hos os.
Nu hvor jeg ammer den lille om natten, er det hele ved at blive en kende uoverskueligt for mig.
Den lille er begyndte at vågne rigtig meget spiser ca. 2.-3. time og jeg begynder nu at opleve, at jeg selv har svært ved at falde i søvn, når jeg først er blevet vækket enten af den lille eller den store.
Hvis vi kunne få den store til at sove bedre, ville mange ting lette for os Min mand ville være mindre træt og kunne aflaste mig lidt med den lille og vi ville begge have mere overskud til de udfordringer, der er med 2 børn.
Håber vi kan få lidt vejledning til, hvordan vi kommer videre. På forhånd tak.
Med venlig hilsen