Hej
Jeg står i en rigtig ærgerlig situation. Jeg mangler hjælp til at styrke tilknytningen mellem baby, der er 8 måneder, og sin far.
Baby er generelt lidt asocial og er ikke vild med at sidde hos andre. På gode dage vil han gerne lidt men bliver ret hurtig utilfreds.
Det er hvad det er, og trods alt overlever bedsteforældre jo nok at baby ikke gider dem endnu.
Problemet er at baby heller ikke vil far, nogle gange leger de fint lidt, men hvis jeg på nogle måde tiltrækker babys opmærksomhed, så bliver han ked og vil hen til mig. Eller også så begynder han bare at kravle hen til mig.
Far er begyndt at putte og det går okay. Jeg ammer i stuen og så får far overladt baby til at lægge ham i seng. Men her er baby tit så træt og tæt på at sove, at han nogle gange slet ikke ligger mærke til at far har taget ham.
Far er rigtig, rigtig ked af, at baby ikke gider ham. Især fordi han faktisk kun studerer på deltid og derfor faktisk er en del hjemme.
Han føler derfor at baby burde kunne lide ham bedre. Han spørger mig, om jeg syntes han er en dårlig far, fordi jeg siger, at de bare skal lege mere sammen.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
Far sover på sofaen, fordi baby er en søvnterrorist. Når jeg tager baby ind til far om morgenen, så sover far tit bare videre (han sover ret tungt).
Jeg må indrømme, jeg er skuffet over at hans instinkt, siger han bare skal sove videre i stedet for at stå op og lege med baby. Den dynamik siver ind i resten af dagen. Far leger 5 min og bliver så træt/ keder sig og kigger på sin mobil eller sætter videoer på tv’et. Hans skærmtid er også ret vild. Jeg sidder tit og leger med baby mens far laver noget andet.
Han er ikke mega-nærværende og laver i reglen både frokost og aftensmad, så der har jeg jo også baby alene. Han lader sjældent mig lave mad og jeg tror det er fordi han ikke kan overskue at lege med en baby, der er fjendtlig (og fordi far laver bedre mad) men det er jo en ond cirkel!
Han bliver afvist af baby, og jeg tænker, det er derfor han måske også er begyndt at afvise baby lidt? Det er utrolig hårdt for parforholdet, at far aldrig har været god til at tage nederlag af nogen art, og det her rammer ham virkelig.
Hvad skal man gøre ?
Mvh.