Hej Lars,
Jeg står i den situation, at jeg venter barn til den 18 juni – men jeg er sygemeldt, hvilket jeg har været de sidste 4 år, da jeg i år 2007 blev påkørt og fik piskesmæld.
På de 4 år har jeg været i gang med en del afklaring, som endnu ikke er afsluttet, heri blandt en revalidering, som jeg desværre røg ud af sidste år p.g.a. min skade. Men det gjorde, at jeg igen kunne få sygedagpenge, da jeg via revalideringen har optjent retten til det.
Min sag kører som en arbejdsskadesag, som de mener (kommunen), der kan findes en afklaring på ved at have sendt mig i endnu en arbejdsprøvning/ praktik, som netop er gået igang og løber over de næste 12 uger.
Jeg tvivler desværre på, at jeg ender med en afslutning om 12 uger, da det i 4 år er blevet trukket i langdrag.
Men mit spørgsmål går på, hvordan jeg er stillet i forbindelse med, at jeg jo nu venter barn til juni?
Jeg bliver ikke raskmeldt p.g.a. min skade. – dette vil min læge ikke gøre, men til september når jeg jo grænsen på de 52 ugers sygedagpenge, så hvordan hulen skal vi lige få økonomien til at hænge sammen i en familie med 2 børn + 2 fuldtidsbonusbørn?
Med venlig hilsen