Kære Irriterede mor.
Det ville jo være fantastisk, hvis vores børn altid er ligesom vi kunne ønske os det...
Du kunne godt tænke dig, at din datter reagerer anderledes, når der kommer børn på besøg. Du oplever sider i hendes lille personlighed og reaktionsmønstre, som du ikke lige havde forestillet dig.
Din datter er 3 ½ år. Hun har to små søskende og har vænnet sig til, hvordan livet hjemme hos jer er i dagligdagen.
Og pludselig kommer de nye børn, som vil lege med hende, bruge hendes ting og i det hele taget ændre på den forudsigelige dagligdag, og hvem der gør og må hvad osv. Det er selvfølgelig fremmed for hende og også en helt ny situation.
Hun skal vænne sig til og lære, hvordan hun skal være sammen med de andre børn. Hun skal også acceptere, at de trænger ind på hendes enemærker. Fx bruger de hendes legetøj – og det kan hun ikke li’.
Et barn som din datter på 3 ½ år er i fuld gang med at finde ud af hvem hun er... Hvad hun godt kan lide, hvordan hun er sammen med andre (fx jer forældre, søskende, bedsteforældre). Hun har en tryg og overskuelig base hjemme hos jer. Her ved hun hvad der forventes, og hvordan I er sammen.
Tænk dig lige til, at så kommer der pludselig børn på samme størrelse og vil have del i hele den verden, som hun naturligt nok opfatter som sin egen. Det kan forståelig nok virke meget fremmed, truende og ret så uoverskueligt, når man er 3 ½ år.
Din datter reagerer ved at sige fra: ”Skal de ikke snart gå?”(Så verden igen bliver overskuelig...). De må ikke lege med mine ting! (De skal ikke trænge ind på mine enemærker...). Og hendes ”narrestreger”, som du kalder dem, de er også tegn på, at hun bestemt ikke med sin gode vilje har tænkt sig at opgive sin verden og lade de andre komme til. Alt sammen sunde reaktioner hos et helt normalt udviklet barn på 3 ½ år.
Din datter får indlysende nok ikke øvelse i at være sammen med jævnaldrende. Så hun har behov for at lære det samspil, før hun kan tackle de situationer du oplever ubehagelige.
Måske er der en legestue i nærheden af, hvor I bor. Her kan hun være heldig at blive introduceret til jævnaldrende, så hun kan få tag på, hvordan hun tackler samværet. Hvis det ikke er muligt, så er der måske en halvdagsbørnehave, som kan være et læringssted for hende?
Jeg ved godt at det kan være svært at finde steder, hvor hun vil kunne lære at være sammen med jævnaldrende. For næsten alle børn i din datters alder er jo i børnehave.
I kan også forsøge at finde børn, hvor I skiftes til at komme hjem til hinanden. Det kan være fint at begynde med en udflugt sammen, hvor børnene lærer hinanden at kende som første trin. Hvis hun kan lide de andre børn, så går det bedst. Så kan du fx foreslå, at I inviterer det andet barn + mor hjem. Næste trin er så at planlægge besøget.
Fx om I skal have noget at spise og drikke sammen (I kan bage boller eller kage som forberedelse). I kan også se på hvilke ting, som din datter gerne vil lege sammen med de andre børn. Derfor taler I om, hvilke af hendes ting, hun synes det er OK, de andre leger med. Og hvilke ting, som I gemmer væk, for dem vil hun have for sig selv.
Når I har besøg er det væsentligt, at I voksne følger med i, hvordan det går med legen sammen med de andre børn. Det kan være, din datter lige har behov for, at du hjælper hende med at styre det hele. Så hun undgår at komme ud i situationer, hvor hun ”er en irriterende unge”, de andre ikke har lyst at lege med.
Jeg håber, at du har fået ideer til hvordan I kan komme videre på en konstruktiv måde.
Bedste hilsner
Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.
Sundhedsplejersken.dk
