Kære Sundhedplejesken.dk.
Først tak for en god hjemmeside. Og så til mit spørgsmål som vedr. det altid spændende emne sex 🙂
Min mand og jeg har været sammen i 8 år, og fik for 13 måneder siden en dejlig lille dreng. Vi har altid haft et sund, godt sexliv, men da jeg blev gravid for snart 2 år siden stoppede det brat.
Vi har været ude for et par spontane aborter tidligere, og det gjorde, at min mand meldte ud, at han ikke var tryg ved penetration, det har jeg respekteret og det var OK. Men efter fødslen har han fortsat den manglende intresse, hvilket betyder, at vi ikke har haft sex mere end 10 gange de sidste 2 år – og jeg savner det!.
Jeg har kigget på en del literatur om sex og samliv, men finder ingen hjælp – det forkuser kun på kvindes manglende lyst. Jeg finder heller ikke nogen hjælp hos mine mødre-veninder. Er jeg virkelig den eneste kvinde med dette problem? og hvad kan/skal jeg gøre?
Her er lidt detaljer.::
1) Min mand er fyldt 40 og jeg 30.
2) Han har ikke noget fysisk problem, altså ikke noget impotens eller den slags.
3) Han siger selv, at der ikke er nogen særlig grund, og “afviser” snakken, inden den er begyndt med: “jeg ved det godt, jeg skal nok blive bedre”. Men, der sker ikke noget ved det. Og jeg føler det som om, at han bliver ked af det og at jeg, af mangel på bedre formulering, udfordrer hans maskulinitet, når jeg bringer emnet på banen, også selv om jeg forsøger at gøre det på en “ikke bebredende måde”.
4) Vores søn har sovet på sit eget sove værelse, fra han var 14 dage gammel og sover ikke i vores seng (så der er ikke nogen særlig “pakke” i midten) og har ikke været det i 1 år.
5) Jeg har altid været en stor pige, og formåede ikke at tage på i min graviditet. Så min krop har egentlig ikke ændret sig. (Og jeg stoppede med at amme efter 4 måneder).
6) Vores søn er nem, og har altid sovet pænt. Så selv om vi selvfølgelig er oppe engang imellem, så sover han typisk igennem 10-11 hver nat, og har gjort det, det sidste ½ år. Så vi er ikke mega trætte altid.
7) Vi har generalt ikke nogen konflikter, og tager uenigheder som de kommer uden problemer.
8) Jeg tror ikke, han er utro (bare for at lukke den mulighed)
De eneste gange jeg har fået lokket ham i kanen med mig er, hvis vi er alene i huset, og vi ikke har en deadline. Altså hvis barnet skal hentes om 2-3 timer, så mener min mand ikke, at “der er tid nok”. Altså, den mængde af i scenesættelse der skal til for at få ham lokket i seng med mig, er nok til at gøre én helt udmattet!
Og med frygt for hvad andre kvinder vil gøre ved mig, så spørger jeg, hvad er der galt med 15-30 min. en hverdags aften, jeg er på! Men hvis jeg har luftet ideen om lidt “hygge”, så udskyder og udskyder han bare sine gøremål, så det bliver så sent, at vi er nødt til at sove med det samme.
Hjælp mig, hvad kan jeg gøre? Skal jeg bare fortsætte med at være tålmodig? Jeg er træt at “Kun” at være mor og far, og vil gerne have min mand/elsker tilbage. Jeg er bange for at dette vil ende mig at skabe splid i mellem os og skade vores lille familie.
Med venlig hilsen